Frederiksberg Kommune har særligt ét fokus, når det handler om grønne mål på trafikfronten:
At blive »Danmarks elbilby nummer et«.
Sådan lyder det fra kommunens borgmester, Simon Aggesen (K), i kølvandet på et indgribende udspil fra Venstre i København, hvor man foreslår at fastsætte krav til biler gældende for 2025.
I udgangspunktet skal visse benzin- og dieselbiler formenes adgang til København.
Aggesen bifalder ambitionen om en grønnere trafik – retningen i udspillet er »helt rigtigt« og får »pluspoint«. Men han mener, det opnås bedst med fokus på noget andet end de traditionelle biler.
»Efter udspillet synes jeg stadig, at København som helhed mangler tydeligere svar på, hvordan vi får rykket på at omstille til elbiler. Det er ikke nok alene at se på konventionelle drivmidler, og selvom elbilladepunkter er nævnt ganske kort i udspillet, skinner det igennem i forslaget, at København halter på dette punkt,« siger han.
Man har på Frederiksberg en konkret målsætning om, at blive »Danmarks elbilby nummer et«, understreger borgmesteren og tilføjer, at det betyder, at der skal være en maksimal afstand på 250 meter til en offentlig ladestander.
»Udspillet mangler ambitioner om, hvordan man i højere grad får skabt incitamenter til, at folk fravælger benzin- og dieselbiler og bevæger sig over til el. Der er ladeinfrastruktur helt afgørende,« siger han.
Du siger, at I i den grønne omstilling skal »inspirere« borgerne – er det inspirerende at nægte nogle biler adgang til byen, som man ser i Venstres forslag?
»Det er vigtigt at holde fast i ikke at besværliggøre det at have bil i hovedstaden. For der er rigtig mange borgere, som har brug for deres bil for at få hverdagen til at fungere. Men det er ikke en naturret, at man skal have lov til at forurene. Derfor er det fint at stille krav til privatbilismen, så længe borgerne får tid til at tage højde for de krav, og det synes jeg egentlig også, man tager højde for i Venstres forslag. Der, hvor det halter, mener jeg, er i manglen på et tydeligt svar på, hvad man gør for at gøre det attraktivt at købe en elbil i stedet for en benzin- eller dieselbil,« lyder det fra borgmesteren.
Simon Aggesen tilføjer, at det vil være »superfint«, hvis man får så miljørigtige konventionelle biler inden 2025 som muligt, men at det »allerbedste« vil være, hvis man kan motivere borgerne til at skifte til elbiler.
»Spørgsmålet er, om man også mener det konkret«
At der er »gode takter« i Venstre-udspillet for Københavns Kommune, mener også Michael Vindfeldt, 2. viceborgmester fra Socialdemokratiet i Frederiksberg Kommune. Han kan godt forstå, at det kan virke voldsomt på de københavnske bilejere, der er afhængige af deres bil, hvis man i den grønne omstillings navn pludselig ikke må køre med den i byen. Men denne tid kræver omstilling, argumenterer han.
»Der er enighed i København og Frederiksberg om, at vi skal mere i den retning af, at biler, der er i byen, ikke skal forurene luften. På Frederiksberg er der 40 mennesker om året, der dør af luftforurening.«
Michael Vindfeldt mener dog, at der er »rigtig mange ting« i udspillet, der ikke er så konkrete.
»Vi kan allesammen godt mene de rigtige ting, men spørgsmålet er, om man også mener det konkret. Det er helt åbenlyst, at man har fundet ud af, at klima fylder meget hos vælgerne, og man vil sende grønne signaler. Men der mangler konkrete tiltag i udspillet. Det er fint at sige, at man gerne vil udbygge ladestanderstrukturen betydeligt, men hvordan og hvor, kan man så spørge.«
At retningslinjerne for elbiler bør være mere konkrete, er ikke det eneste, han savner i forslaget.
»Elbiler er en del af vejen. Men noget, jeg også savner i udspillet, er metro. Vi skal i gang med at bygge mere metro, så vi kan forbinde hovedstaden længere ude og motivere flere til ikke at tage bilen. Jeg køber ikke ind på, at bilejerskabet i byen bare skal stige, og vi så bare klarer den med flere elbiler. Vi skal også arbejde med bedre kollektiv transport og meget mere metro,« siger Michael Vindfeldt.
