V og LA: Inklusion går for hurtigt

Liberal Alliance og Venstre hiver undervisningsministeren i samråd om inklusion. De Konservative bakker op.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) bliver kaldt i samråd om inklusionen af børn med særlige behov i folkeskolen. »Der har været rigtig mange historier om de udfordringer, som inklusionen giver folkeskolen. Jeg tror, det er udmærket at få en diskussion om, hvor hurtigt det kan gå,« siger De Konservatives undervisningsordfører, Lene Espersen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Historier om børn der bliver mobbet grundet fysiske eller psykiske handicap, men som bliver inkluderet i folkeskolens klasser, får nu politikerne til at tage initiativ til et samråd med undervisningsminister Christine Antorini (S).

Børnene bliver i øjeblikket i højere grad end tidligere en del af almindelige folkeskoleklasser frem for specialklasser, efter at alle partier bortset fra Enhedslisten i foråret 2012 stemte for inklusionsloven.

»Vi kalder Antorini i samråd, fordi der er rigtig meget, der tyder på, at inklusionen er brutal, som den foregår i øjeblikket.« Sådan lyder udmeldingen fra Liberal Alliances undervisningsordfører, Merete Riisager.

Og Liberal Alliance er ikke de eneste, der ønsker at se undervisningsministeren i et samråd om loven.

Spørgsmål til implementeringen

Venstres undervisningsordfører, Karen Ellemann, kalder ligeledes ministeren i samråd om inklusion.

»Det er afgørende, at ministeren involverer sig i de åbenlyse udfordringer, som kommunerne giver udtryk for, at de har i forhold til at håndtere inklusionsopgaven. Vi stemte allesammen for lovforslaget, og lovforslaget har også set sin begyndelse under vores regeringstid, så det er ikke, fordi vi er modstandere af, at opgaven skal løses, men vi er nødt til at høre ministerens redegørelse,« siger Karen Ellemann.Hun forventer, at Christine Antorini har føling med, hvordan det går med at implementere inklusionsloven i kommunerne. Hun er dog i tvivl, om vejledningen til kommunerne er fyldestgørende. Samtidig vil hun gerne diskutere tempoet på samrådet. Fra Merete Riisagers side er baggrunden for at kalde ministeren i samråd, at inklusionsloven bliver implementeret over en for kort tidsramme. Hun er nervøs for, om kommunerne og skolerne kan gennemføre målene i loven på den bedste måde inden 2015, hvor målet er, at højst fire pct. af alle skoleelever er i specialklasser.»Vi mener, det går for hurtigt. Vi ønsker en diskussion af, hvorvidt man kan lave en længere tidsramme for det her. Vi har også indtryk af, at ministeriet ikke har styr på inklusionen. Man har vedtaget en inklusionslov, og den har vi vedtaget centralt, men vi har ikke understøttet den godt nok,« siger Merete Riisager.

»Jeg er tilbøjelig til at være enig med Merete Riisager i, at det er svært at implementere loven på den bedst mulige måde over en treårig periode,« siger Karen Ellemann.

Lene Espersen, undervisningsordfører for De Konservative, bakker op om at få ministeren i samråd på baggrund af de historier, der har fyldt i medierne de seneste måneder,

»Jeg tror, det er en god idé at få ministeren i samråd. Det bakker jeg faktisk op om. Der har været rigtig mange historier om de udfordringer, som inklusionen giver folkeskolen. Jeg tror, det er udmærket at få en diskussion om, hvor hurtigt det kan gå. Der er forskel fra kommune til kommune. Jeg vil dog advare mod, at man sætter lighedstegn mellem larm og uro i klassen. Inklusionsproblemet bliver endnu større, hvis man i forvejen har en klasse med almindelig uro,« siger Lene Espersen.

Da inklusionsloven blev stemt igennem i foråret 2012, var det kun Enhedslisten, der stemte imod. Rosa Lund, undervisningsordfører i Enhedslisten, håber, der kan komme noget positivt ud af samrådet med ministeren.

»Det er positivt, hvis de er kommet en lille smule til fornuft. De stemte jo for regeringens inklusionsforslag, hvilket vi ikke gjorde i Enhedslisten. Jeg glæder mig til at høre, hvad ministeren har at sige. Vi mener ikke, at det fungerer optimalt, og vi mener også, at regeringen er løbet fra sit ansvar ved at stille et krav til kommunerne uden at sikre den nødvendige finansiering,« siger Rosa Lund.

Hun er desuden enig i, at det tager lang tid for kommunerne og skolerne at vænne sig til at skulle rumme flere børn end hidtil.

Forskel på kommunerne

Det er dog ikke alle partier, der er enige i kritikken. Den radikale uddannelsesordfører synes, det er pudsigt, at Liberal Alliance og Venstre nu er kritiske over for den lov, som de selv har været med til at stemme igennem.

»Vi har eksempler fra nogle kommuner, hvor det fungerer rigtig godt, men der er også eksempler fra nogle kommuner, hvor det ikke går særlig godt. Vi har en fælles opgave i at sikre, at man griber inklusionen an på en god måde i alle kommuner. Vi kan understøtte kommunerne, så de deler deres viden med hinanden og gør noget af det, der fungerer godt,« siger Lotte Rod.

For at inklusion skal lykkes på en tilfredsstillende måde, er det dog ifølge Lotte Rod vigtigt, at kommunerne investerer i at vidensdele kommunerne imellem. Samme holdning har både SF, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. De mener alle, at det er op til kommunerne at varetage inklusionen på bedst tænkelige måde.