V og K springer i sidste øjeblik fra politisk aftale om at evakuere flere ngo-ansatte

Ny politisk aftale om evakuering af yderligere 100 ngo-ansatte inklusive deres familier fra Afghanistan til Danmark er foreløbig faldet på gulvet. Venstre og Konservative har meddelt, at de ikke vil være med i aftalen. For blot 14 dage siden var tonen ellers en anden.

Det Konservative Folkepartis udenrigsordfører, Marcus Knuth, siger nej til at indgå en politisk aftale om at tage 100 ngo-ansatte inklusive familier til Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der var store protester fra Venstre og Konservative, efter det kom frem, at regeringen og Udenrigsministeriet opererede med et loft over, hvor mange ngo-ansatte man ønskede at evakuere fra Afghanistan.

Men nu viser det sig, at partierne trods tidligere positive meldinger ikke vil være med i en ny politisk aftale, der hæver loftet.

I det aftaleudkast, der ligger på forhandlingsbordet, lægger regeringen op til tage yderligere 100 ngo-ansatte, der har arbejdet for danske ngo’er i Afghanistan, inklusive deres familiemedlemmer.

Loftet var oprindeligt på 50 personer, hvilket efterfølgende blev hævet til 70 personer, der er tilbudt evakuering. Status er, ifølge Berlingskes oplysninger, at man har evakueret 60 ngo-medarbejdere inklusive familier til Danmark.

For blot to uger siden sagde udenrigsordfører for Det Konservative Folkeparti ellers til Berlingske, at loftet på 50 ngo-ansatte inklusive familier ikke gav mening.

»Det giver jo ikke mening at sige, at vi hjælper 50, og så overlader vi nummer 51 til Taleban. Enten hjælper du ingen, eller også hjælper du alle,« sagde Marcus Knuth.

Til Berlingske har Michael Aastrup, der er udenrigsordfører for Venstre, sagt:

»Hvis der kommer 1.000, så kan vi begynde at tale om et loft.«

Begge partier kritiserede i Berlingske regeringen for at operere med et loft på 50 personer, uden at det var aftalt.

Partierne skulle være blevet enige i dag, men både Venstre eller Det Konservative Folkeparti har onsdag meddelt regeringen, at man ikke vil være med i aftalen om at evakuere flere ngo-ansatte.

Bekymret for terrorister

Enhedslistens forsvars- og udenrigsordfører Eva Flyvholm er mildest talt vred. Hun kalder det »dybt skuffende« og »hyklerisk«, at de to partier nu trækker sig.

»Det er usselt, at man efter så mange års fejlslagent engagement i Afghanistan ikke vil være med til at hjælpe. Det drejer sig om folk, der har arbejdet for danske ngo’er,« siger Eva Flyvholm.

De Konservative har meddelt, at bekymringen går på, at Danmark ikke har mulighed for at sikre folks identitet og foretage en lokal sikkerhedsscreening, fordi Danmark ikke længere er til stede i Afghanistan, og den danske ambassade er lukket.

»Det er fuldstændig uansvarligt at gå i gang med denne her øvelse, når vi ikke kan identificere folk. Vi risikerer at få IS-sympatisører eller al Qaeda-medlemmer til Danmark. Det så vi i Syrien, hvor Islamisk Stat var gode til at sende folk med som formodede asylansøgere,« siger udenrigsordfører for De Konservative, Marcus Knuth.

Enhedslisten kalder risikoen for ekstremt lille.

»Jeg mener, at det er en ekstrem tynd undskyldning. Det er ngo-medarbejdere, der har arbejdet for danske organisationer, og man ved, hvem de er. Man håndplukker dem i samarbejde med organisationerne, og man tjekker deres papirer. Det er absurd at kræve noget, som alle kan se ikke kan lade sig gøre, for der er jo ikke længere danske folk på jorden,« siger Eva Flyvholm.

Hun forklarer, at der er tale om kvinderettighedsforkæmpere, som gemmer sig for Taleban, der aktivt leder efter dem.

Over for Berlingske argumenterer Marcus Knuth (K) med, at det i august lykkedes to kriminelle afghanere at udnytte evakueringsindsatsen og snige sig med til Danmark.

»Vi risikerer at få folk til Danmark, der kan være til fare for Danmarks sikkerhed, og det kan vi simpelthen ikke stå på mål for,« siger Marcus Knuth.

Kritiserede loft, men ville ikke hæve det fremadrettet

3. september sagde du til Berlingske, at enten hjælper vi ingen, eller også hjælper vi alle. Det har jeg svært ved at få til at passe sammen med, at I nu trækker jer fra en aftale om tage flere ngo-ansatte til Danmark?

»Hele fundamentet dengang var, at vi havde danskere på jorden, som kunne tjekke folks identitet og indlede en sikkerhedsscreening, og når man ikke kan det, bliver sikkerhedsrisikoen for stor. Hvis vi havde folk på jorden i Afghanistan, var det en helt anden sag,« siger Marcus Knuth.

Da du talte med Berlingske for to uger siden, havde Danmark jo allerede trukket sig ud, så allerede dengang kunne du jo have sagt, at det ikke kunne lade sig gøre at tage flere ngo-ansatte til Danmark, fordi man ikke kunne tjekke dem. Hvorfor sagde du (ikke det)…?

»Helt specifikt var det, vi talte om dengang, et loft for, hvem der skulle ombord på de fly, der evakuerede folk, som – inden de kom om bord på flyet – var blevet screenet af vores soldater eller diplomater. Så du kan overhovedet ikke sammenligne med dengang.«

Hvorfor kan man ikke sammenligne jeres holdning 3. september med i dag. Hvad har ændret sig siden?

»At vi ikke har nogen folk på jorden overhovedet. Ingen, der kan sikkerhedsscreene.«

Men hvem var der til at sikkerhedsscreene 3. september?

»Dengang talte jeg om de folk, der blev evakueret, mens vi allerede havde folk på jorden,« siger Marcus Knuth.

Men du syntes dengang, at man skulle hæve loftet?

»Nej, jeg sagde ikke, at man skulle hæve det. Jeg sagde, at vi ikke var gået med til noget loft. Det gav jo ikke mening, hvis folk står i Kabul Lufthavn og er blevet sikkerhedsscreenet og godkendt, og at man så siger, at der er et loft. Det, vi talte om dengang var ene og alene folk, der stod i Kabul Lufthavn. Så det var en kritik af, at der havde været et loft, mens vi havde folk i Kabul.«

Så de folk, du i september sagde, at du gerne ville tage ind, var folk, der allerede var sikkerhedsscreenet?

»Det var folk, som vores folk på jorden havde identificeret som folk, der havde arbejdet for en ngo. Nu er der tale om folk, som vi ikke ved, hvem er, og som vi lokalt ikke kan sikkerhedsscreene. Det er vidt forskellige situationer.«

Men man får vel de her menneskers pas og kan tjekke deres identitet, men det er ikke godt nok?

»Det er på ingen måde godt nok. Vi så jo tidligere, at selv da vi tjekkede, før de kom frem til Danmark, kom der to udviste kriminelle med ind i Danmark. Tænk på, hvor mange vi får, hvis vi ikke tjekker, før folk kommer til Danmark. «

Ville I gå ind for aftalen om yderligere 100 personer, hvis man lavede et lokalt sikkerhedstjek i for eksempel Pakistan?

»Det er en hypotetisk situation, så det kan jeg ikke sige,« siger Marcus Knuth.

Venstres krav

Michael Aastrup, der er udenrigsordfører for Venstre, har samme argumentation som Marcus Knuth.

Michael Aastrup, du sagde for to uger siden, at hvis der kommer 1.000, så kan vi begynde at tale om et loft. Hvordan hænger det sammen?

»Men det handlede jo om evakueringen fra Kabul, hvor vi jo havde sikkerhedsscreening i Islamabad, og hvor der var danske folk på jorden. Det er der jo ikke lagt op til nu. Nu er der lagt op til en model, hvor man ikke vil sikkerhedsscreene, før disse folk kommer til København,« siger Michael Aastrup.

Er I interesseret i at hjælpe ansatte, der har arbejdet i danske ngo'er?

»Selvfølgelig.«

Hvis de ngo-ansatte skal til Danmark, kræver Venstre en lokal sikkerhedsscreening, for eksempel i Islamabad i Pakistan. Det handler for partiet desuden ikke om antallet, men hvilke konkrete persongrupper man tager til Danmark.

»Vi har hele tiden forsøgt at sige, at antallet af personer ikke er vigtigt for os. For os er det vigtigt, hvilke personer det er. Personer, der er i fare og for eksempel har været på Tolo News eller lignende afghanske medier eller været bannerfører for kvinderettigheder og ytringsfrihed – det er sådan nogle mennesker, jeg gerne vil have,« siger Michael Aastrup.

De tilbageværende aftalepartier udgør et flertal i Folketinget og kan derfor principielt vedtage den foreliggende politiske aftale om de 100 personer.