V: Alle skal kunne eje lægeklinik

For at få flere praktiserende læger i udkantsdanmark vil Venstre gøre det muligt for andre end lægerne selv at eje praksis.

Venstre fremlægger nu et katalog, der skal løfte udkantsområderne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Juhl
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den lokale tømrer, en gruppe af lokale ildsjæle eller en helt tredje skal fremover have mulighed for at eje familielægens klinik. Det er et af forslagene i Venstres oplæg til at bremse skævvridningen af landet »Danmark i Bedre Balance«, som ventes præsenteret i dag eller i morgen.

Meningen med forslaget er at gøre det lettere at få praktiserende læger ud i udkantsområderne.

»Læger skal være læger. De behøver altså ikke være forretningsmænd, og det er en stor barriere for at få praktiserende læger i udkantsområderne, at man skal rejse rigtig mange penge for at etablere sig som praktiserende læge. Det vil vi gøre op med,« siger Sophie Løhde, Venstres kommunalordfører, der har været en af hovedkræfterne i udarbejdelsen af oplægget.

Køb adgang: Her mangler praktiserende læger i 2010

Hun er overbevist om, at det sagtens kan lade sig gøre at få læger til at søge væk fra de store byer, og hun fremhæver et eksempel fra Lemvig, hvor Region Midtjylland i dag ejer to lægeklinikker. Det har gjort det muligt at få to nye praktiserende læger til byen.

Ejer af mursten - ligegyldigt

»Vi er revnende ligeglade med, hvem der ejer murstenene. Det vigtige er, at folk også i disse områder får den lægebehandling, de har krav på,« siger Sophie Løhde.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt bakker op om forslaget.

»Det vigtigste er, at borgerne får en ordentlig sundhedsfaglig vurdering og den rette behandling. Hvem der så ejer selve lægepraksisen har ingen betydning,« siger Liselott Blixt.

SFs sundhedsordfører Jonas Dahl er derimod skeptisk og frygter, at forslaget vil føre til »profitjagt.« Han er derimod særdeles åben for, at staten, kommunerne eller regionerne overtog nogle af lægepraksiserne i udkanterne.

»Det vil være bekymrende, at overdrage lægepraksiser til ikke-sundhedfaglige personer, fordi lægen i så fald på en helt anden måde vil blive aflønnet. Der vil uden tvivl være et pres fra det private firma, som i givet fald ejer praksis, om at skrive flest mulige recepter ud,« siger Jonas Dahl.

Men det afviser Sophie Løhde, der understreger, at der skal være vandtætte skodder mellem ejerne af lægeklinikken og sygeforsikringen, så der ikke bliver en mulighed for at få et rør ind i de offentlige kasser.

Venstre foreslår også i det 15 sider lange oplæg, at de praktiserende læger kan få et udkantstillæg. Det skal finansieres ved, at lægerne i de større byer så til gengæld må finde sig i at tjene lidt mindre, og så slår partiet fast, at ekspertisen i fremtidens sundhedsvæsen fremover kommer ud til patienterne.

Giver regeringen problemer

I en tid, hvor centraliserede supersygehuse har bragt sindene i kog i de tyndt befolkede egne, rammer det direkte ned i en debat, der giver regeringen problemer.

Derfor gik den i går i gang med at forhandle med DF om, hvordan man sikrer akutberedskabet for patienterne i de tyndt befolkede områder. Et projekt, som DF fik afsat 500 mio. kr. til på finansloven.

Regeringen vil senere spille ud med sit samlede bud på en strategi for udkantsområderne. Venstres forslag indeholder ikke løfter om penge, men er en række lempelser og omprioriteringer til fordel for udkanterne.