»Utilsigtede hændelser« truer syge efter strømsvigt

Lyset gik på operationsstuen, scannere gik ned og kuvøser kunne ikke holdes varme. På to år har danske sygehuse indrapporteret 30 »utilsigtede hændelser«, hvor strømsvigt har skabt bøvl.

Der forekommer jævnligt "utilsigtede hændelser" på sygehusene som følge af strømsvigt, viser opgørelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: flemming krogh
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I ét tilfælde opstod der problemer med at opretholde varmen i en kuvøse med et for tidligt født barn.

I et andet tilfælde måtte en operation afbrydes, fordi strømmen forsvandt på operationsstuen, og i et tredje tilfælde var det ikke muligt at få adgang til livsvigtige præparater, fordi den elektronisk styrede dør til medicinrummet ikke kunne åbnes.

Flere patienter er de senere år blevet kastet ud i potentielt livstruende situationer på grund af strømsvigt på de danske sygehuse. Siden maj 2011 er der rapporteret i alt 30 såkaldt »utilsigtede hændelser«, som kan kædes sammen med el-problemer, og hvor back-up systemerne ikke fungerede.

Det fremgår af en meddelelse fra Patientombuddet, som opfodrer ledelser og teknisk personale på sygehusene til at ruste sig bedre til at håndtere situationer med strømsvigt.

»Ingen af hændelserne har kostet dødsfald. Men strømafbrydelser er altid alvorlige, fordi det potentielt kan gå rigtigt galt. Der findes utroligt meget patientkritisk udstyr, som er koblet til strøm, f.eks. respiratorer, eksterne pacemakere og diverse låsesystemer, og det skal de offentlige sygehuse tage højde for i deres beredskabsplaner,« siger oversygeplejerske Martin E. Bommersholdt fra Patientombuddets læringsenhed.

Af de 30 rapporter omhandlede de 15 hændelser, hvor nødstrømmen udeblev. 12 hændelser omhandlede hændelser med kritisk udstyr, der ikke startede efter reetableringen af strømmen, mens tre hændelser omhandlede alarmer på medicinsk udstyr, der ikke fungerede på grund af strømsvigt.

Strømafbrydelserne har varet fra få minutter og helt op til fire en halv time. Det har bl.a. betydet, at madrasser til at forebygge tryksår har mistet luften, at CT- og MR-skannere blev afbrudt, og at man ikke har kunnet analysere akutte blodprøver.

Der er også rapporter om, at de interne såkaldte DECT-telefoner hos læger og sygeplejersker er brudt ned, og at man ikke har kunnet få adgang til de kliniske IT-systemer.

Ved flere af hændelserne er der tale om fælles træk. For eksempel betyder et stort antal ombygningsarbejder, at mange håndværkere »ude fra byen« bevæger sig omkring på sygehusene uden at være bekendt med forholdene og derfor utilsigtet er kommet til at afbryde strømmen på intensiv-stuer med kritisk syge patienter.

Der har også været hændelser, hvor strømsvigtet vurderes at hænge sammen med overbelastning af el-nettet og manglende kapacitet. Hospitalernes strømforsyning kan således være baseret på strømbehovet i 1960erne eller tidligere, og siden er mængden af strømkrævende apparatur mangedoblet.

På ét hospital har det ført til, at man har afmærket stikkontakter, som kun er til brug for »livsopretholdende« apparatur.

I Patientombuddet hæfter man sig også ved, at personalet på sygehusene i situationer med strømsvigt udviser betydelig handlekraft og opfindsomhed.

I et konkret tilfælde førte et strømsvigt f.eks. til, at de interne alarm-telefoner ikke fungerede, men her fik personalet på vagt lynhurtigt etableret telefonkæder ved hjælp af private mobiltelefoner, så bl.a. hjertestops-beredskabet kunne fungere.

»Det er fint håndteret, men den slags burde jo være indarbejdet i selve beredskabsplanen,« siger Martin E. Bommersholdt.

Hér har det dog også vist, at det i en situation på et hospital slet ikke var muligt at få adgang til beredskabsplanen ved strømsvigt. Planen lå nemlig på computeren - som der altså ikke var strøm til.