Utilfredshed over lukning af københavnske fritidshjem

I dag slutter 2. høringsrunde af Børne- og Ungdomsforvaltningens plan om at samle de københavnske fritidstilbud til ét tilbud per skole. Udspillet, der skal endeligt vedtages i slutningen af maj, har skabt utilfredshed blandt forældre og ledere, der mener, at der lægges op til forringelser på fritidsområdet.

Protesten er til at få øje på foran Højen og Villaen, som er to af de huse, der i dag hører under Bellahøj Fritidscenter. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

"STOP  Vi vil ikke ha lukke frit", "Øv friten må ikke lukke øv ". "Jeg er sur over at vores frit måske skal låkke". De farverige  bogstaver står skævt og er skrevet med barnlig hånd, men budskabet på de mange tegninger på rækværket foran fritidshjemmet er ikke til at tage fejl af. Børnene er kede af udsigten til, at deres daglige gang i Bellahøj Fritidscenter formentlig snart bliver udskiftet med en plads på KKFO'en på Rødkilde Skole.

Men det er konsekvensen, hvis et flertal i børne- og ungdomsforvaltningen står fast på de planlagte strukturændringer i fritidstilbuddene i Københavns Kommune. Planen er, at der fremover kun skal være én institution per skole, og det vil resultere i lukning af omkring 25 fritidshjem - heriblandt den selvejende institution Bellahøj Fritidscenter. Og det er forældre og ledere i de lukningstruede fritidshjem stærkt utilfredse med, for de mener, at det vil gøre fritidstilbuddet til børnene dårligere.

Utilfredsheden blandt forældre og personale er kommet til udtryk i de godt 700 høringssvar, som forvaltningen har modtaget, siden den i slutningen af 2014 sendte strukturændringerne om fremtidens fritidstilbud i 1. høringsrunde. De mange høringssvar fra forældre og ansatte på de lukningstruende institutioner har resulteret i en række ændringsforslag, og det reviderede forslag har siden været sendt i 2. høringsrunde, som altså slutter i dag. På et møde den 20. maj skal Børne- og ungdomsudvalget endeligt afgøre, hvordan fremtidens fritidstilbud skal forme sig.

Mindre kontakt mellem børn og voksne

Omdrejningspunktet i det reviderede forslag er forsat ét fritidstilbud per skole, hvilket betyder, at der vil blive langt flere store institutioner med over 450 børn. Og netop institutionsstørrelsen er et af kritikpunkterne i de mange høringssvar, som forvaltningen har modtaget. En af kritikerne er Laura Krogh Jensen, der er daglig leder af Højen, som ligger på én af de tre matrikler, der tilsammen udgør Bellahøj Fritidscenter.

"Et af de pædagogiske pejlemærker er, at alle børn skal have positiv voksenkontakt hver dag. Alle børn skal ses og alle børn skal høres. Det, tror jeg ikke på, kan lade sig gøre i en institution med 450 børn", siger hun.

Hun  forudser, at det pædagogiske personale vil komme til at bruge meget tid på at hjælpe de udadreagerende børn i gang med aktiviteter, mens de stille børn ikke bliver hjulpet med deres problemer.

Stig Broström, der er professor på  Institut for uddannelse og Pædagogik (DPU) på  Århus Universitet, påpeger, at risikoen for at blive overset ikke kun gælder de stille børn, men også den store gruppe af midterbørn. Han henviser til et nyt forskningsprojektet, som to af hans kollegaer lektor Grethe Krag Müller og professor MSO Charlotte Ringmose står bag. De to forskere har undersøgt, hvilken betydning daginstitutioners størrelse har for børns trivsel, og de konkluderer blandt andet, at der er i store institutioner er lidt færre voksne og mindre kontakt, nærvær og anerkendende relationer end i de små institutioner.

Stig Broström mener godt, at man kan overføre resultaterne fra undersøgelsen i daginstitutionerne til de ældre børn i fritidstilbuddene.

- Uanset alder er det afgørende for børn, at de er et sted, hvor de har relationer til de voksne.  Hvis der er flere hundrede børn og et fåtal af voksne, kan et barn måske gå et sted i lang tid uden at kende nogle voksne. Mange børn og få voksne giver ikke så meget tid til pædagogik, og så bliver det ren opbevaring, siger Stig Broström.

Frygt for at kvaliteten falder

Klaus Mygind (SF), der er medlem af børne- og ungdomsudvalget i København, er en af beslutningstagerne i sagen.  Han påpeger, at forvaltningen i andet udkast af forslaget netop har åbnet op for at sprede børnene på flere matrikler, at der ikke er lagt op til ændring af normeringen. For ham er det vigtigt at fastholde, at der kun bliver ét fritidstilbud per skole.

- Som det er nu, konkurrerer de små fritidshjem frit, og der er stor forskel på kvaliteten. Målet med den her ordning er at sikre et fælles niveau og samtidig skabe en mangfoldighed i de større enheder.

Mille Kofoed, der er forælder på Bellahøj Fritidscenter, frygter, at fritidstilbuddenes kvalitet blot vil falde og synes, at pasningstilbuddene allerede rummer en sund mangfoldighed.

- Nogle børn har det rigtig fint på KKFO'en på Rødkilde Skole, mens andre børn fungerer bedre oppe på Bellahøj Fritidscenter, hvor der er mere trygge rammer og andre tilbud. Samtidig rummer begge institutioner mangfoldighed i sig selv. Det ene sted er ikke et lille supersted, der kun har børn af ressourcestærke forældre", siger hun.

Politiker vil knytte skole og fritid tættere sammen

Ifølge Klaus Mygind (SF) er et af målene med strukturændringerne at skabe et tættere samarbejde mellem fritid og skole og mellem lærere og pædagoger. Han ser gerne, at fritidshjemmene får en opgave i forhold til skolernes læring, så de i højere grad støtter op om det, der foregår i skolen.

Den udvikling er den overordnede leder af Bellahøj Fritidscenter, Susanne Vogelius, ikke begejstret for. Hun mener, at det er essentielt, at der opretholdes en skelnen mellem skole og fritid og påpeger, at Bellahøj Fritidscenter allerede har et velfungerende samarbejde med lærerne.

  - Vores opgave som fritidstilbud er at hjælpe børnene til at indgå i forskellige sociale fællesskaber og give dem at grundlæggende selvværdsfølelse, siger hun.

Samme opfattelse har afdelingsleder Laura Krogh Jensen, der i sit daglige arbejde oplever, at selve det fysiske skift mellem skole og fritid er vigtigt for børnene.

- Miljøskiftet betyder, at børnene har mulighed for at indgå i andre legegrupper og udfylde andre roller end dem, de har i skolen. Vi fastholder ikke børnene i klassegrupper, men sætter dem sammen på kryds og tværs, fortæller Laura Krogh Jensen.

Mille Kofoed anerkender, at skolen skal spille en central rolle, men mener samtidig, at man bør ophøje fritidstilbuddet til at være et betydningsfuldt sted og ikke bare en forlængelse af skolen.

- Man kan sammenligne det med at være på arbejde en hel dag med fuld knald på. Bagefter har man brug for at komme hjem og holde fri. Det kan de fleste børn bare ikke, fordi deres forældre er på arbejde, og så det vigtigt med et hyggeligt og roligt sted.

Ifølge Stig Broström har der ikke været forsket i, hvad adskillelse mellem skole og fritid betyder for børnenes trivsel, men hans vurdering er, at det ikke har så stor betydning, hvor pasningstilbuddet ligger. Det centrale er, at børnene ikke bliver stuvet sammen i dårlige rammer:

- Hvis rammerne eksempelvis er, at skoledagen i en børnehaveklasse slutter ved, at nogle skabe lukkes og andre  åbnes, og man kører nogle skillevægge frem og udskifter de voksne, så bliver det jo ikke et fælles miljø, der skaber sammenhæng mellem skole og fritid, påpeger han.

På rækværket ude foran Bellahøj Fritidscenter flagrer børnetegninger af sure ansigter i vinden. Nogle af tegningerne bærer tydeligt præg af, at vandet er trængt ind bag de plasticlommer, der skal beskytte papiret mod vind og vejr. Her er farverne flydt sammen og vidner om, at tegningerne har prydet rækværket i et stykke tid. Om mindre end en måned bliver det afgjort, om de har hængt der forgæves.