USA overvåger danske turister

Ifølge en ny aftale mellem EU og USA får amerikanerne adgang til en lang række personlige oplysninger om flyrejsende fra Europa til USA. I Europa hævder flere, at aftalen truer retssikkerheden.

Danske flypassagerer bliver nødt til at aflevere en lang række personlige oplysninger om bl.a. kostvaner, hudfarve og religiøs overbevisning til de amerikanske myndigheder, hvis de vil rejse til USA.

Det er konsekvensen af en ny aftale, som EU og de amerikanske myndigheder er tæt på indgå. Aftalen giver det amerikanske Department of Homeland Security (DHS) adgang til mange af de oplysninger, luftfartselskaber i EU modtager i forbindelse med, at kunder booker rejser til USA.

De såkaldte PNR-oplysninger indeholder informationer om alt fra kundernes email-adresser og kreditkortnumre til madvalg og private telefonnumre. Oplysningerne kan også indirekte sige noget om kundernes politiske holdninger, religiøsitet, sundhed og seksualitet.

Amerikanerne har haft adgang til informationer om flypassagerer, siden EU og USA i 2004 første gang indgik aftale om udveksling af PNR-oplysninger.

Men aftalen løb senere ind i juridiske problemer i EU og har derfor været midlertidig. Med den nye aftale får amerikanerne adgang til PNR-oplysningerne i foreløbig syv år.

Fra mange sider er aftalen blevet mødt med kritik og undren. Et stort flertal i EU-Parlamentet har netop kritiseret den i skarpe vendinger, det samme har Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Peter Hustinx, og borgerrettighedsorganisationer som Statewatch.

Retsikkerheden
Kritikerne mener, at aftalen underminerer EU-borgernes retssikkerhed og er uden for europæiske, juridisk kontrol. De mener også, at amerikanerne i kampen mod terror og illegal indvandring forlanger adgang til unødvendigt mange oplysninger om flyrejsende fra EU.

Dertil kommer, at EU-Parlamentet mener, at hverken det eller de nationale regeringer i EU har haft tilstrækkelig indflydelse på forhandlingerne mellem EU-Kommissionen og amerikanerne om en ny PNR-aftale.

»EU havde en pistol for panden. Under forhandlingerne truede USA med at pålægge hver enkelt billet en bøde på 30.000 kr. Det var tag det eller lad være,« siger det socialdemokratiske medlem af EU-Parlamentet, Christel Schaldemose.

Amerikanerne vil ifølge den nye aftale opbevare de enkelte rejsendes PNR-oplysninger i 15 år. Selvom DHS tidligere over for Berlingske Tidende har oplyst, at kun DHS har adgang til dem, så frygter kritikere alligevel, at oplysningerne vil blive tilgængelige for en lang række myndigheder og agenturer i USA. De frygter sågar, at amerikanerne i særlige tilfælde vil dele oplysningerne med tredjelande.

Ifølge Christel Schaldemose vil parlamentets juridiske tjeneste gå i gang med at gennemgå aftalen.

»Hvis vores gennemgang når frem til, at aftalen er juridisk betænkelig, så vil overveje at gå til EF-Domstolen,« understreger hun.

Mens Christel Schaldemose tvivler på, at PNR-oplysninger forhindrer terror, så bliver de af DHS beskrevet som effektive våben imod forbrydelser. Amerikanerne får oplysninger fra over 127 større luftfartsselskaber, og godt 4.800 personer er blevet nægtet indrejse til USA siden 2004, fordi deres PNR-oplysninger har matchet oplysninger i databaser over personer, der ikke har adgang til landet.