USA importerer dansk sexmesse

En stor amerikansk forlystelseskoncern importerer dansk koncept for sexmesser.

Sexmesser bliver en helt ny oplevelse for amerikanerne, siger den danske direktør. Her er det Isabella på scenen i Valby. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens N¿rgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det plejer at være Danmark, som henter nye idéer fra USA, men nu importerer amerikanerne den danske model for sexmesser.

En stor amerikansk forlystelseskoncern har entreret med det danske firma, Erotic World, der siden 1998 har turneret med voksenlegetøj og shows både herhjemme og i Tyskland. Erotic World er hyret som rådgiver og regner med at score 30 millioner kroner på at få en andel i billetindtægterne, oplyser direktør Kenneth Strandby.

- Der har før været sexudstillinger i USA, men ikke for det almindelige publikum. Det bliver helt nyt for amerikanerne at opleve sex i det offentlige rum på den måde, siger Kenneth Strandby.

Han rådgiver amerikanerne om blandt andet indretning, valg af medvirkende firmaer og shows.

Mere kro end gourmet

Herhjemme havde Erotic World på sin sidste landsturné for to år siden over 200.000 gæster i 11 byer. Siden starten er det gået op og ned, oplyser direktøren. Men krisen har fået flere til at strømme til.

- Folk bruger ikke længere så mange penge til dyre koncerter eller rejser og restaurantmiddage. Nu er trenden mere til Damhuskroen end Skt. Gertruds Kloster. Og sådan er det også i USA, siger Kenneth Strandby.

Den amerikanske forlystelseskoncern arrangerer alle slags shows og også koncerter med store popnavne.

Endnu må Kenneth Strandby ikke oplyse navnet på sin amerikanske kunde, der venter 10 millioner gæster på en tre år lang turné i Guds Eget Land, som amerikanerne selv kalder det.

- Når man kører publikumsattraktioner i USA, er tingene altid meget større og i proportioner, som vi danskere har svært ved at forholde os til, konstater den danske sexmessedirektør.

/ritzau/