Uro på Nørrebro

En husbesættelse på Nørrebro udviklede sig sent fredag til spredt uro i København.

En husbesættelse udviklede sig sent fredag aften til spredt uro på Nørrebro i København.

Aktivister besatte omkring klokken 23.30 endnu engang et hus i Griffenfeldsgade.

- Det er 7. gang, vi tager det her hus, og hvis det bliver ryddet er det ikke sidste gang. Vi ønsker, at politikerne skal få øjnene op for, at der er brug for et ungdomshus i København, nu, sagde aktivisternes talskvinde, der kaldte sig Anne-Marie.

Politiet mødte talstærkt op, da flere maskerede aktivister spredte sig op mod Folkets Park. Der blev ifølge de første oplysninger kastet enkelte sten mod politiet.

/ritzau/