Universitetsformænd advarer: »Der må ikke kunne rejses den mindste tvivl om universiteternes uafhængighed«

Formanden for Syddansk Universitet og kommende formand for alle universitetsformændene, Lars Nørby Johansen, er bekymret for, at ny lov kan føre til politisk indblanding på universiteterne.

SDU-formand Lars Nørby Johansen fra et pressemøde sidste år med daværende erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen (V), i baggrunden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Hvorfor lave om på noget, der allerede virker?

Nogenlunde sådan lyder budskabet fra formanden for Syddansk Universitet (SDU) og kommende formand for de otte universitetsformænd, erhvervsmanden Lars Nørby Johansen, i forbindelse med et netop indleveret høringssvar til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Ministeriet vil med en ny lovændring bl.a. ændre på måden, universitetsbestyrelsesformænd bliver udpeget på. Fremover skal uddannelses- og forskningsministeren og dermed regeringen ifølge lovforslaget have langt større indflydelse på, hvordan bestyrelserne bliver sammensat.

Helt konkret lægger forslaget bl.a. op til, at formanden for det såkaldte udpegningsorgan skal udvælges af ministeren. Udpegningsorganet udpeger i høj grad medlemmerne af universitetsbestyrelsen, men skal ifølge forslaget også udpege bestyrelsesformanden. På samme måde skal nye bestyrelsesformænd modsat i dag fremover også godkendes af ministeren.

Men i såvel udpegningsorganet som i bestyrelsen bør det være medlemmerne selv, der vælger deres formand, lyder det fra Lars Nørby Johansen, der taler på vegne af alle universiteterne. Som han ser det, er lovforslaget »et opgør med armslængdeprincippet«, fordi »man fra politisk side bliver for involveret i processen«.

»Formanden for en bestyrelse bør vælges i bestyrelsen midte. Akkurat som så mange andre steder i samfundet, hvor en ny bestyrelse vælges efter indstilling fra bestyrelsen på generalforsamling,« lyder det fra Lars Nørby Johansen:

»Der må ikke kunne rejses den mindste tvivl om universiteternes uafhængighed ved måden, man sammensætter bestyrelserne.«

Er det ikke ok, at man politisk gerne vil have indflydelse på universiteternes kurs og arbejde?

»Jo, universiteterne er samfundsejede, og det er helt rimeligt, hvis det bliver stærkere markeret end i dag. Men der er bedre måder at få repræsenteret samfundsinteresserne,« mener han.

Hvad er det, der kan gå galt, med større politisk indflydelse?

»Det bliver sværere at rekruttere bestyrelsesformænd. Det er vigtigt, at man føler, at man har lokal legitimitet og ikke er ministerudpeget. For mig er det vigtigt med lokal legitimitet. Vi skal undgå risikoen for mistanke om politisk indblanding,« mener han.

Lars Nørby Johansen understreger, at ministeriet tidligere har lyttet til universiteternes indvendinger i forhold til ændringerne af universitetsloven. Men, som han siger, »så er der stadig tidsler i haven«.

»Jeg forstår ikke helt, hvilke formål de her ændringer skal tjene. Der er mange andre modeller til at styre universiteterne. Man kan kigge mere på økonomiske incitamenter. Men det her med en kringlet, bureaukratisk model virker noget usikkert. Jeg tror ikke, det her er et godt styringsredskab,« siger han:

»Det står mig lidt uklart, hvad det er man vil. Men der må være en utilfredshed med måden, universiteterne har ageret på. Men for seks-syv år siden skulle vi lukke så mange ind som muligt. Det gjorde vi så. Senere ændrede det sig med krav om dimensionering og fremdriftsreform, og så gjorde vi også det.«

SDU-formanden fremhæver i den forbindelse, at tallene for dette års netop offentliggjorte kvote 2-ansøgninger til de videregående uddannelser vidner om, at de unge og dermed også universiteterne lytter til samfundet, virksomhederne og politikerne.

»Der var en markant tilstrømning til de tekniske fag. Det går den ønskede vej,« mener han:

»Grundlæggende fungerer strukturen i bestyrelserne meget godt, og der er ingen grund til at ændre i rekrutteringen.«