Universitetsdrømmen lever

Kommende studerende på de lange videregående uddannelser skal både tage højde for dimensioneringsplaner, dagpengeregler og dimittendledighed, når de vælger studie. Alligevel strømmer de unge til universiteterne.

Foto: NIels Ahlmann Olesen. De unge strømmer til landets universiteter. I 2013 valgte 25.186 at påbegynde en lang videregående uddannelse. Det er 34 procent flere end fem år tidligere.
Læs mere
Fold sammen

Noget tyder på, at landets gymnasieelever har lyttet efter i timen. I hvert fald strømmer studenterne til landets universiteter, og regeringens målsætning om, at hver fjerde i fremtiden skal tage en akademisk uddannelse, ser ud til at gå i opfyldelse. I 2013 valgte 25.186 studerende at læse en lang videregående uddannelse. Det er 34 pct. flere end bare fem år tidligere.

Men selv om politikerne gerne ser, at flere optages på universitetet, har mange kandidater allerede nu svært ved at finde arbejde. 31 pct. af de nyuddannede hos Akademikernes Centralorganisation (AC), en paraply­organisation for 25 akademiske fagforbund, var ledige i oktober 2014, og udsigten til en plads i køen på jobcenteret presser de studerende, der i stor stil arbejder ved siden af studierne for at få erfaring, netværk og CV på plads, inden de for alvor skal ud på arbejdsmarkedet.

Pres fra omverdenen

Studievejleder Stine Randel fra Aalborg Universitet København mener, at der er et øget pres på de unge om at lykkes, både socialt og på arbejdsmarkedet.

De kommende studerende forsøger at finde balancen mellem omverdenens ønsker om »det fornuftige valg« og et studie, de kan se sig selv i – og det er med til at presse forventningerne i vejret.

»Der er ingen tvivl om, at de studerende lytter til de politiske vinde. Det gør de, og det gør deres forældre, og det er helt klart noget, der bliver snakket om over middagsbordet,« siger hun og understreger, at det har konsekvenser:

»Der er studerende, der har hørt snakken om dimensionering og tror, at nogle uddannelser nærmest er på en sort liste. Og det er jo smadderærgerligt, for det er ikke så sort-hvidt, at nogle uddannelser giver job, mens andre ikke gør.«

Stine Randel prøver i sit arbejde at punktere myten om »drømmeuddannelsen«. Hun anbefaler de unge at tænke mindre i prestigestudier og mere i, hvilket område og hvilken arbejdsform de trives med. Nabo­uddannelsen kan nemlig ofte føre samme sted hen:

»Det er sjældent kun én uddannelse, der leder frem til de specifikke job. Der er valgfrihed undervejs, man kan lave projekter i en særlig retning, tage studiejob, til udlandet eller i praktik. Der er altså gode muligheder for at præge og skabe sin egen profil.«

På disse sider kan du møde tre studerende, der har valgt at læse tre vidt forskellige uddannelser og høre om deres overvejelser i forbindelse med at vælge studium.