Universiteter vil ikke være 4.g

Man skal ikke gøre matematik på højeste niveau obligatorisk for så mange elever, som regeringen lægger op til. Det advarer både universiteter, gymnasierektorer og -lærere imod.

41 lektorer og professorer fra universiteterne advarer i et åbent brev til Folketingets uddannelsespolitiske ordførere mod uden videre at gøre matematik på det højeste niveau til allemandseje.
Læs mere
Fold sammen

Vi skal alle være matematikere. Jonglere med sinus og cosinus og råhygge en weekend med vektorer, integraler og trigonometri.

Men det er vi ikke.

Derfor advarer universiteterne nu mod de voldsomt opskruede krav om matematik, som regeringen lægger op til i sit udspil til justering af gymnasiereformen. I det politiske udspil, som danner udgangspunkt for de aktuelle forhandlinger om gymnasiereformen, foreslås det, at stort set alle studenter skal have matematik på B-niveau, og at A-niveau bliver obligatorisk i syv ud af 12 hovedindgange til studieretningerne i det almene gymnasium.

Men nu advarer 41 lektorer og professorer fra universiteterne i et åbent brev til Folketingets uddannelsespolitiske ordførere mod uden videre at gøre matematik på det højeste niveau til allemandseje. Repræsentanterne fra universiteternes matematiske, tekniske og naturfaglige uddannelser forudser, at gymnasierne er nødt til at sænke niveauet i undervisningen, når betydeligt flere elever fremover skal have matematik på det højeste A-niveau.

»Intentionen er lige i øjet, og vi har selv været med til at påpege behovet for mere matematik. Men vi er bekymrede for kvaliteten og strukturen i det oplæg, der ligger nu. Allerede i dag ser vi en meget stor spredning i kvaliteten af de studerende, der kommer fra gymnasierne med matematik på A-niveau. Nogle gange virker det, som om A-niveauet virker lidt som et gummistempel. Vi oplever for eksempel, at nogle nystartede studerende, der kommer med et A-niveau fra gymnasiet, kun præsterer på et B-niveau,« siger professor Steen Markvorsen fra DTU.

Matematikkurser til ingeniører

I brevet advarer de derfor mod, at matematik på A-niveau udbredes til en endnu større elevgruppe. Det vil uvægerligt få en negativ indflydelse på niveauet for undervisningen.

»Vi har brug for studenter med matematik på A-niveau, men kun hvis de har solide matematiske kompetencer,« skriver de i brevet.

Umiddelbart skulle man ellers tro, at det virker helt og aldeles fornuftigt at udbrede matematik på det højeste niveau til så mange gymnasieelever som overhovedet muligt. Vi mangler naturfaglige kandidater, erhvervslivet skriger på ingeniører, og mennesker med god matematikforståelse klarer sig ganske enkelt bedre end andre efter gymnasiet. Studenter, der har haft matematik på A-niveau, bliver hurtigere færdige med deres uddannelse, får højere karakterer, er mindre arbejdsløse og tjener mere end studenter, der har haft matematik på lavere niveauer, viste en undersøgelse fra Aarhus Universitet i 2008.

Når regeringen vil opprioritere matematik i gymnasiet, skyldes det især, at vi i de senere år har oplevet en eksplosion i søgningen til suppleringskurser. Antallet af studenter, der må tage suppleringskurser lige efter gymnasiet, er tredoblet i perioden 2007-2013, og det er især matematik og de naturvidenskabelige fag, de unge må tage i »4.g«.

Men med regeringens udspil risikerer man at rykke »4.g« ind på universiteterne i stedet, advarer matematiklektorerne og -professorerne.

»Det er ikke optimalt. Gymnasierne kan virkelig løfte eleverne til det højeste matematikniveau i 3.g, når bare lærerne får lov til at arbejde med de elever, der dedikeret og aktivt vælger matematik og de naturfag, der spiller sammen med matematik,« siger Steen Markvorsen.

Tendenserne mod et »4.g« er der allerede på universiteterne, hvor indslusningskurser er skudt op de senere år. Steen Markvorsen oplyser således, at DTU de seneste seks år har opfordret sine diplomingeniørstuderende til at tage et brush-up-kursus i matematik, som DTU udbyder, før de påbegynder deres studie. Kurset er intensivt og designet til studerende, der optages på universitetet med karakterer under 7 i matematik. Hvert år i august tager 210-270 ud af cirka 1.000 nye studerende imod kurset, der nu også tænkes udbredt til de studerende, der optages på civilingeniøruddannelserne.

Gymnasier: Det er ikke nødvendigt

Også fra gymnasierne er der blevet advaret mod det store fokus på matematik på A-niveau i regeringens udspil.

»Jeg er ikke sikker på, at det er fornuftigt, at så mange skal have en studieretning med matematik på A-niveau, som der lægges op til i udspillet. Det er ikke nødvendigt, og det manglende A-niveau er heller ikke årsagen til, at så mange tager suppleringskurser. Det gør de primært for at få matematik på B-niveau. Man skal huske, at gymnasierne både uddanner til universiteterne og til en lang række andre uddannelser,« siger formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen.

Hvis det står til regeringen, skal matematik på B-niveau fremover være obligatorisk i både det tekniske gymnasium og handelsgymnasiet, mens der kun skal være få undtagelser fra kravet i det almene gymnasium.

Også Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har henvendt sig til undervisningsminister Christine Antorini (S) og de uddannelsespolitiske ordførere for at advare mod de mange studieretninger med matematik på A-niveau, der kun tilgodeser et mindre udsnit af universitetsuddannelserne.

»Hvis eleverne ikke ønsker matematik A, vil der bare komme flere elever på de studieretninger, som ikke kræver matematik A. Indgrebet har derfor ikke den ønskede effekt, men skaber bare andre problemer,« mener GL-formand Annette Nordstrøm Hansen, der bl.a. nævner, at der lægges op til flere begrænsninger og stramninger for de studieretninger, der oprettes uden matematik A.

Hver femte dumper

Forhandlingerne om en justering af gymnasiereformen begyndte efter jul og er stadig præget af åbenlyse uenigheder. Det er især karakterkravet som indgang til gymnasiet, der skiller partierne, men de kan heller ikke blive enige om antallet af og indholdet i studieretningerne.

Esben Lunde Larsen (V) siger, at brevet fra universiteterne gør indtryk, men at gymnasierne må være garant for, at niveauet ikke sænkes.

»Kunsten er at fastholde gymnasiernes niveau, så de ikke sænker det faglige niveau. Hvis de bibeholder det høje niveau i matematik på A-niveau, så har det den konsekvens, at der er nogen, der ikke kan gennemføre gymnasiet. Og det vil de få at vide, inden de overvejer en gymnasiel ungdomsuddannelse,« siger han.

Socialdemokraternes ordfører, Ane Halsboe-Jørgensen, pointerer, at der i praksis ikke nødvendigvis vil komme mange flere elever på studieretninger med matematik A. Selv om man gør faget obligatorisk i flere studieretninger, er det ikke sikkert, at eleverne vælger det.

»Jeg ser ikke, at vi gør matematik A til allemandseje. Vi vil gerne have, at der er mange, der får matematik på B-niveau, for det åbner mange døre til videregående uddannelser. Bare fordi det er syv ud af 12 studieretninger, behøver det ikke at være syv ud af 12 gymnasieelever, der får matematik på A-niveau. Der kommer til at være rigtig mange studieretninger, hvor man ikke har matematik på højt niveau,« siger hun.

Allerede i dag har 84 procent af studenterne i det almene gymnasium matematik på mindst B-niveau. Men mange magter det ikke. Til skriftlig eksamen på matematik B dumper hver femte elev.

Det ser Morten Olesen, der er formand for matematiklærerne i gymnasiet, som et udtryk for, at lærerne ikke sænker kravene i undervisningen, fordi der kommer flere elever.

»Hvis der kommer flere elever med svagere forudsætninger, vil karakterniveauet falde, og dermed vil dumpeprocenten stige. Fra lærerside er det væsentligt at fastholde det faglige niveau i undervisning og eksamen. Specielt i matematik oplever vi meget høje dumpeprocenter, og det har vi det meget godt med. Det er en dokumentation af, at vi faktisk stiller krav på et ret højt niveau,« siger Morten Olesen.