Universiteter: Studerende vil ikke flygte, hvis der kommer SU-reform

Ifølge formanden for Danske Universiteter vil regeringens plan om et helt nyt SU-system med mere lån og mindre stipendium ikke få færre til at læse, ligesom det kun vil have begrænset betydning for frafaldet.

Immatrikulationsfesten i år på Københavns Universitet på Frue Plads, hvor de mange nye studerende, som traditionen byder, hilste på rektor.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Der vil ikke komme til at gå færre studerende på universiteterne pga. regeringens udspil til en SU-reform, ligesom reformen ikke vil få store konsekvenser for antallet af nyuddannede kandidater fra universiteterne.

Sådan lyder meldingen fra formanden for Danske Universiteter, DTU-rektor Anders Bjarklev, dagen før, studenterorganisationerne i Uddannelsesalliancen har kaldt til demo i en række større byer mod SU-reform og besparelser på de videregående uddannelser.

Ifølge Anders Bjarklev vil de bebudede SU-besparelser i forbindelse med regeringens 2025-plan ikke få universiteterne til at »gøre noget, vi ikke gør i forvejen«.

»At tage en videregående uddannelse er en af de helt store beslutninger i livet, en drøm, og den drøm bliver ikke slukket af en anderledes fordeling i SUen,« mener Anders Bjarklev.

Han erkender dog, at mere SU som lån og mindre SU som stipendium kan føre til, at flere studerende vil droppe ud fra universiteterne.

»Vi må forvente et frafald, men det bliver ikke drastisk,« siger han:

»Det er klart, at det lægger et hårdere pres på de studerende, at de bliver nødt til at arbejde mere, hvis de vil undgå lån, og ikke længere kan få et sjette SU-år, samtidig med, at de pga. fremdriftsreformen skal hurtigere gennem studierne. Og ja, det øger risikoen for, at nogle af de studerende, der i forvejen står yderst på vippen, dumper eller får så dårlige karakterer, at de helt vælger at stoppe og i stedet lave noget andet.«

Professor i sociologi og forsker i bl.a. social mobilitet, Martin D. Munk fra Aalborg Universitet, er enig i, at »effekten på optaget formentlig vil være begrænset«.

»Men det kan komme til at ændre de unges uddannelsesvalg. Nogle vil vælge noget mindre risikobetonet. I stedet for seks år eller mere på medicin vil de tage professionsuddannelse,« siger han.

Men de får jo stadig en videregående uddannelse?

»Ud fra det, vi ved, betyder ændret SU ikke, at Danmark får et meget lavere uddannelsesniveau. Men uddannelsebilledet ændres. Måske vil omkring fem procent færre få en videregående uddannelse,« siger han.

Martin D. Munk tilføjer, at den sociale mobilitet kan blive påvirket af regeringens SU-planer »forstået på den måde, at hvis der er flere af dem med kortuddannede forældre, der tager kortere uddannelser, så er der alt andet lige færre af dem, der opnår en lang videregående uddannelse«.

I debatten om SU bliver Norge ofte fremhævet, fordi norske studerende alene kan få SU som lån. I Norge gennemfører langt færre en videregående uddannelse end i Danmark, hvilket bl.a. bliver tilskrevet, at norsk uddannelsesstøtte alene består af lån. Men ifølge Martin D. Munk er »de i Norge gået noget mere radikalt til værks med SUen, end det ser ud til, regeringen vil«.

Martin D. Munk forklarer, at høj SU bliver forbundet med høj social mobilitet. Ifølge professoren kommer langt de fleste af de studerende på de videregående uddannelser, også universiteterne, i dag da også fra ikke-akademiske hjem.

»Der er intet i vejen med en mellemlang videregående uddannelse, men hvis målene alene er status og penge, vil en lærer typisk få en mindre livsindkomst end akademikere, fraregnet humanisterne,« siger han.

Formand for Danske Studerendes Fællesråd, Yamin Davali, undrer sig over meldingen fra rektorformanden. Hun henviser til, at en Damvad Analytics offentliggjort for nylig »peger imod, at det har effekt på optagelse og gennemførsel at ændre i SUen«.

Så Danske Universiteters formand skyder forbi mål?

»Rigtig meget endda. Og hvis vi så ender med at diskutere, hvor mange studerende, der må falde fra, blot fordi de ikke har råd til at uddanne sig, så er vi ude på et skråplan. Det må aldrig blive et spørgmål om, hvor mange studerendes fremtid, vi vil ofre, for at skaffe penge til topskattelettelser, « siger hun.

Hvis nu besparelserne alene betyder, at unge vælger andre uddannelser end i dag, men altså alligevel får en uddannelse, så betyder det vel ikke så meget?

»Det er ikke ligegyldigt, hvis man har besluttet sig for, at man gerne vil læse en bestemt uddannelse, og er kommet frem til, at det er det, man brænder,« siger hun.

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) afviser, at omlægning af SU skal bruges til at finansiere skattelettelser.

Hun tilføjer, at »det selv efter en omlægning af SUen bedre vil kunne betale sig at tage en uddannelse end at lade være«. Derfor har hun svært ved at forestille sig, at færre vil søge ind på f.eks. universiteterne.

Hun understreger, at hun »ikke ønsker, at flere falder fra«, men at meningen er, at flere studerende skal tage en uddannelse, der sikrer dem et arbejde.

»For mig er det lige godt, om man bliver sygeplejerske, konstruktør eller jurist. Bare man uddanner sig til job,« siger hun og tilføjer, at »der ikke er noget, der tyder på«, at en mere lånebaseret SU vil føre til et væsentligt større frafald end i dag.