Unikt boblerev i Kattegat

Dykkere har fundet boblerev på Store Middelgrund, hvor det slet ikke var ventet at finde denne sjældne marine naturtype, der er enestående for Danmark.

Foto: Jan Nicolaisen, Orbicon for NCC Fold sammen
Læs mere

Helt uventet har dykkere fra konsulentfirmaet Orbicon fundet et næsten fire meter højt såkaldt boblerev 15 meter under havoverfladen på Store Middelgrund i Kattegat mellem Gilleleje og Anholt. Det skete i forbindelse med biologiske undersøgelser af havbunden med henblik på kortlægning af et nyt råstofindvindingsområde, og Skov- og Naturstyrelsen udstedte øjeblikkeligt indvindingsforbud i det pågældende område, hvor det ellers var planlagt at pumpe sand, grus og ral til byggemateriale.

Det er første gang, det er sket. Boblerev er nemlig meget sjældne og enestående for Danmark og skal indgå i EU´s kommende direktiv om marine naturtyper, der skal beskyttes, Hidtil er der fundet omkring 40 i Kattegat, men udelukkende i et ca. 40 kilometer bredt bælte mellem Anholt, Læsø og Skagen. De findes muligvis også i Nordsøen.

I sig selv er boblerevene kedelige og grå, men de er bevokset af tang, alger og farverige planter som søanemoner, sønelliker og dødningehånd. Revene er desuden vigtige skjulesteder for fiskeyngel og levesteder for f.eks. sej, torsk og kuller og i de mange huler i revene er der sorthummere.

»De nye fund er anderledes end de boblerev, vi har fundet længere nordpå, De er grovere i strukturen og derfor endnu mere velegnet til byggemateriale, men samarbejdet med de firmaer, der ville indvinde råstof i området, har været helt uproblematisk. « siger Stig Helmig, der er biolog og erhvervsdykker i Skov- og Naturstyrelsen og som for nogle år siden kortlagde boblerevene mellem Anholt og Skagen.

Boblerevene opstod for omkring 40.000 år siden under havbunden, hvor der blev dannet gas af havbundsaflejringer af organisk materiale. Gassen bobler stadig op fra havbunden og kan visse steder ved havblik ses som såkaldt champagnebrus. Gassen er trængt op igennem sedimentet fra de dybereliggende gaslommer og har på sin vej kittet kalk, dolomit og sandkorn sammen til en betonlignende struktur, hvis form afspejler den vej, gassen har bevæget sig. Efterhånden som sandet er skyllet væk, er revene kommet til at stå frit på havbunden som søjler.