Unik Darwin-samling er fundet på Zoologisk Museum

I slutningen af september åbner en ny udstilling på Zoologisk Museum i København. Og i forbindelse med forberedelserne hertil har udstillingschef Hanne Strauer gjort et unikt fund. En stor samling af skaldyr er dukket op i arkiverne. Og samlingen er lavet af ingen mindre end Charles Darwin og skænket af ham til museet som en gave.