Unges privatliv ligger offentligt på nettet

Loven om privatlivets fred overtrædes gang på gang, når unge lægger billeder og videoer af hinanden på nettet. Men de unge selv klager ikke.

Foto: Jeanne Kornum

Når Peter drikker sig fuld til klassefesten og efterfølgende kaster op i en potteplante, eller når Line danser tæt og kysser ømt med en anden end sin kæreste, så er det ikke længere en privat sag mellem Line og kæresten eller mellem Peter og potteplantens ejer.

Straffelovens bestemmelser om privatlivets fred overtrædes hver eneste dag, når unge lægger tekster, fotos og videoklip om hinandens mere eller mindre private og intime forhold ud på internetfora som Facebook, MSN, Arto eller YouTube. Men i stedet for at fare frem med forbud og formaninger til de unge om at opføre sig fornuftigt, kan vi lige så godt lære at leve med, at for denne generation eksisterer privatlivets fred ikke.

Det mener ekstern lektor på CBS og konsulent i digital strategi, Søren Schultz Hansen. Han er netop ved at lægge sidste hånd på et projekt om den første generation af unge, som er født og opvokset med digitale medier.

»Teenagere har altid drukket sig fulde og kysset med de forkerte og taget billeder af hinanden imens. Men hvor billederne tidligere havnede i et fotoalbum i reolen, lægges de i dag ud i fuld offentlighed, f.eks. på væggen på Facebook,« siger han.

»For det er på den måde, unge i dag opbevarer deres minder. Og det nytter lige så lidt at bede dem holde op med at bruge internettet som at bede dem holde op med at være teenagere.«

86 procent af 14-16-årige unge har en profil på internettet, og 66 procent, fortrinsvis piger, lægger billeder og videoer ud på nettet, viser en undersøgelse fra Medierådet for Børn og Unge. I undersøgelsen oplyser 27 procent, at de selv har lagt billeder på nettet af andre uden at spørge om lov - mens hele 57 procent har oplevet, at andre lagde billeder ud af dem uden at indhente tilladelse.

Professor i retsinformatik på Københavns Universitet, Peter Blume, er ikke i tvivl om, at der sker overtrædelser af både straffeloven og persondataloven, når unge lægger billeder og videoer af hinanden på nettet.

»Men det er op til de unge selv at gøre noget ved det, hvis de føler sig krænket, enten ved civilt søgsmål ved domstolene eller f.eks. ved at klage til Datatilsynet,« siger han.

Få unge klager
Og sammenholdt med de gigantiske mængder af billeder og videoer med unge, der hver dag havner på nettet, er det forsvindende få, der vælger at klage over det, konstaterer Datatilsynets direktør, Janni Christoffersen:

»Langt de fleste henvendelser får vi fra pressen og andre, der har fundet problematiske billeder på nettet.«

Hun vurderer, at de unge i de fleste tilfælde selv ordner sagen, hvis de føler sig krænket, og får billederne fjernet fra nettet igen. Det minimale antal sager kan imidlertid også skyldes, at unge har andre grænser for, hvad der er privat, mener professor Peter Blume: »Eller de er ikke opmærksomme på de mere langsigtede konsekvenser af billederne – hvis f.eks. en arbejdsgiver, hvor de engang i fremtiden søger job, tjekker dem på nettet,« siger han.