Unges ekstreme druk fører til stoffer

Danske unges vilde alkoholkultur har stærk sammenhæng med hashrygning og hårdere stoffer, viser nyt forskningsprojekt. Forskere frygter, at kokain kan blive »normaliseret« ligesom hash.

Fra venstre: Kimmie Julie Holm, Sandra Joy Pindtofte, Rasmus Juul Thomsen og Louis Simon Lienhøft. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For mange unge handler hver weekend om at blive fuld og lade en hård uges arbejde eller studieliv suse i baggrunden med fest og intensiv rus.

Som led i projektet er der lavet undersøgelser i nattelivet - her har 40 pct. af de unge prøvet hårde stoffer - og især indtaget af kokain er opsigtsvækkende, forklarer adjunkt Jakob Demant fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.

Og med den ekstreme fuldskabsorientering og drikkekultur følger hashforbrug og forsøg med hårde stoffer - og ikke mindst en europarekord i hashrygning og en europæisk top 3-placering når det handler om at have prøvet kokain, amfetamin og ecstasy.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i bogen »Stoffer og natteliv«, der udkom i går og er baseret på et stort forskningsprojekt om unge og stoffer finansieret af Rockwool Fonden.

Forskningen viser bl.a., at unge med tidlig fuldskabsdebut - nogle allerede før de er fyldt 13 år - i højere grad eksperimenterer med både hash og hårde stoffer. De 17-19-årige, der drikker mest, ryger mere hash og har oftere prøvet hårde stoffer, og samtidig er de unge typisk fulde, når de eksperimenterer med stoffer første gang.

»Ser man på dem, der går på diskotek ofte, så har mange af dem røget hash og taget hårde stoffer, så det handler i høj grad om de unges livsstil og deres festliv,« siger én af forskerne bag, sociolog Jeanette Østergaard fra Socialforskningsinstituttet, SFI.

Hun påpeger, at det derfor er afgørende, at man ser på de unges drukkultur, hvis man vil reducere brugen af stoffer. Samtidig skal der fokuseres på unges rygning, for der kan også påvises en klar sammenhæng mellem unge, der er faste rygere, og et senere forbrug af hård narkotika.

Brug for stramme regler

»Fuldskaben er meget dominerende, og de unge bruger kokainen til at supplere deres alkoholforbrug, så de kan passe ind i mainstreamnattelivet. Kokainen passer godt med den udadrettede måde at feste på, for med kokain kan man fortsat flirte og snakke, selv om man er fuld,« forklarer han.

Det er ifølge Jakob Demant én af årsagerne til, at netop kokain - der ellers af internationale myndigheder anses for at være et hårdt og yderst vanedannende narkotikum - herhjemme risikerer at blive normalt og accepteret blandt unge, som hash ifølge undersøgelsen er blevet det.

»Kokainen har et potentiale til at blive normaliseret, for de unge, der ikke har prøvet det, er ikke bange for det, og dem, der tager det, føler, at de kan kontrollere det og ser det som en måde at kunne fungere i nattelivet,« siger han og påpeger, at det derfor er vigtigt at få inddraget nattelivets aktører i indsatsen.

Bl.a. bør der indføres en hårdere regulering, så barer og diskoteker ikke længere tillader folk at komme ind med »14 genstande og stoffer i blodet«, mener han.

Andre anbefalinger fra projektets forskere er at gøre alkoholpolitikker lovpligtige for uddannelsessteder, at gennemføre en mere striks politik i forhold til at tjekke alder på udskænkningssteder, og at tage skrappere konsekvenser, hvis supermarkeder og udskænkningssteder sælger alkohol til dem, der er for unge.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) henviste ved offentliggørelsen af forskningsprojektet i går til, at resultaterne skal inddrages i den for nyligt bredt vedtagne narkohandlingsplan, der finansieres af satspuljemidler.

Margaretha Järvinen, professor i sociologi ved Københavns Universitet og SFI og leder af orskningsprojektet.

»De unge fokuserer kun på korttidseffekten af stofferne, altså er det farligt her og nu og kan man dø af det. Langtidseffekten tænker de ikke umiddelbart på,« siger hun.

»Det er en hel livsstil, og weekendfesterne er tydeligt tegn på, at noget har ændret sig i de unges stofbrug. Det handler ikke længere om bare én festaften, men festen kan vare fra torsdag til søndag, og de kan ikke orke ikke at få stimulansen,« professor i sociologi Margaretha Järvinen fra Københavns Universitet og SFI, der har ledet forskningsprojektet.

»Kokain har potentialet til at blive normaliseret«

»Det kan være, at vores fuldskabskultur i Danmark kan påvirkes, og de unges voldosmme fuldskabsoreintering, som hænger sammen med stofferne, for det ser jo ikke ligesådan ud andre steder i Europa,« siger hun og peger på, at man skal se på, præcis hvilke kampagner, der kan få en effekt.