Unge tager de lette fag i gymnasiet for at komme på universitet

Høje adgangskrav til universiteterne får unge til at spekulere i at vælge »lette« fag i gymnasiet og supplere med de »svære« fag efterfølgende, vurderer eksperter.

Unge tager de »nemme« fag i gymnasiet og tager de »svære« bagefter, så de får bedre gennemsnit. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Debel Hansen

Stadig flere unge vælger at tage et eller flere gymnasiale fag, efter de har fået studenterhuen på hovedet.

Og den markante stigning skyldes ifølge eksperter, at der spekuleres i at have »lette« fag i gymnasiet for at kunne få et højt gennemsnit og så efterfølgende vælge de »svære« fag i form af suppleringskurser, skriver Politiken.

»Jeg tolker tallene derhen, at der er en trafik, hvor man udskyder de fag, man har sværest ved, og så tager man supplering bagefter, hvor de ikke tæller med i gennemsnittet. Og det er jo rationelt,« siger direktør i DEA, Stina Vrang Elias til avisen.

I 2009 var 7.373 kursister således på et såkaldt gymnasialt suppleringskursus (GSK) – i 2014 var tallet 15.817.

Det er især fagene matematik, fysik og kemi, som bliver taget efter gymnasiet.

En af forklaringerne på, at unge spekulerer i suppleringskurser, er, at adgangskravene til de videregående uddannelser er steget, påpeger Noemi Katznelson, forskningsleder på Center for Ungdomsforskning under Aalborg Universitet.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) kalder det ifølge Politiken dyrt og spild af penge, at så mange vælger supplerende fag. Hun bebuder samtidig, at den mulige spekulation bliver taget op i en kommende reform af de gymnasiale uddannelser.

Ifølge tænketanken DEA er udgifterne til kurserne mere end fordoblet de senere år, så driften af kurserne alene koster samfundet 261 millioner kroner.