Unge protesterer for dannelse

Bevægelsen »Et Andet Universitet« blokerer på syvende dag rektoratsgangen på Københavns Universitet. De vil blandt andet have mere tid til dannelse og fordybelse.

Et beskedent antal blokadevagter fra gruppen »Et Andet Universitet« var tirsdag mødt frem på Københavns Universitet for at markere de studerendes utilfredshed med de senere års uddannelsesreformer. Foto: Simon Læssøe
Læs mere
Fold sammen

En ung mand slentrer ind i gården ved rektoratsgangen. »Er blokaden slut eller hvad?,« spørger han en anden, der stikker hovedet ud ad et vindue.

»Nej, nej. Overhovedet ikke.«

»Nå. Jamen, jeg troede lige, for porten var åben,« siger den unge mand i gården.

Bevægelsen »Et Andet Universitet« har siden onsdag eftermiddag i sidste uge blokeret rektoratsgangen på Københavns Universitet (KU) midt i København.

»Der er en historisk afvikling i gang af det klassiske universitet, hvor man studerede, dannede sig og forskede for videnens egen skyld. Hele dannelsesmomentet forsvinder, fordi der er nogle ting, man skal høres i til eksamen, og det er det. Men dannelse i sig selv har en værdi for samfundet,« siger Niels Jager Nykrog, litteraturstuderende og talsmand for »Et Andet Universitet«.

Gården foran rektoratsgangen er tom ud over to talsmænd fra »Et Andet Universitet«, Berlingskes fotograf og to journalister. Den unge mand, der kom ind ad porten, slutter sig til de fem andre studerende, som sidder og læser, spiser og snakker inde foran rektors kontor. Bevægelsen blokerer rektoratsgangen, fordi de mener, universitetet som dannelses- og videninstitution har lidt under diverse reformer siden 90erne. Al medindflydelse hos både rektorat, professorer og studerende, mener de to talsmænd, er røget til fordel for Folketinget, og uden indflydelse ser de kun en fredelig protest som en mulighed for at vise deres utilfredshed.

»Et Andet Universitet« er en ikke-partipolitisk bevægelse, der etablerede sig i begyndelsen af 2014. Det anslås, at omkring 100 studerende er tilsluttet bevægelsen i København, og hver dag opretholder 15 til 20 studerende blokaden. Bevægelsen er inspireret af studenteroprørene i 60erne og 70erne, der kunne engagere hele universiteter, og også i det lys er den nuværende blokade på Københavns Universitet en forkølet affære. Men netop det beskedne antal af studerende understreger en pointe, mener de to talsmænd.

»For hver reform, regeringen gennemfører, får de studerende mindre tid til at fordybe sig i deres fag og for eksempel deltage i universitetspolitik, fordi man har så travlt,« siger Lasse Mathias Reinhardt, filosofistuderende og talsmand for »Et Andet Universitet«.

Og målet med blokaden er derfor at skabe en diskussion om, hvad universitetet er, og hvilken værdi dannelse og viden har for samfundet.

Dannelse sker ikke i ens egen navle

Projektets overordnede mål om dannelse og tid til at tænke sig om er sympatisk, mener Olav Hesseldahl, cand.mag. i filosofi og stifter af Ungdomsbureauet.

»Jeg tror bare ikke, de får så meget ud af det. Midlerne er lidt utopiske. Hvem får størst succes med at ændre samfundet til det, man mener, er det bedre. Det tror jeg, de pragmatiske gør. Ikke utopister. Hvis man vil ændre det, må man spille inden for demokratiet i stedet for at starte på ny. Og det oplever jeg ikke blandt unge. Revolution er noget, de griner ad,« siger Olav Hesseldahl.

I modsætning til talsmændene fra »Et Andet Universitet«, der oplever en gennemsyrende apati blandt de studerende, ser Olav Hesseldahl masser af oprørsk energi. Blot fokuseret på mindre ting, hvor energien giver et større afkast. Han giver talsmændene ret i, at ungdommens dannelse halter, men den kommer ikke på benene igen ved at eliminere konkurrencestatens rammer. Olav Hesseldahl mener, de unge skal udfylde rammerne på enten studiet eller jobbet, men samtidig udvide deres perspektiv ved at leve et liv efter fyraften.

»Man skal tvivle lidt mere på, om det, man har tænkt sig at gøre, er det rigtige. Og når man skal finde de svar, skal man ikke bare kigge i sin egen navle. Man skal vende blikket lidt væk, engagere sig i nogle nye fællesskaber, møde mennesker, man ikke plejer, og så prøve at finde svarene i det. De unge skal danne sig selv gennem mødet med verden og ikke blot gennem studiet eller arbejdet,« siger Olav Hesseldahl.

En opfordring til kritik

I forhold til de indre strukturer på universiteterne peger Olav Hesseldahl på, at det er rektoratet, der skaber rammerne. Selv om politikerne udformer lovene, har rektoratet dog en stemme. Og den bruger man, lyder det fra KU.

»Rektoratet skal fremføre universitetets interesser omkring både forskning og uddannelseskvalitet, og det mener jeg bestemt, rektoratet gør,« siger Jasper Steen Winkel, vicedirektør for kommunikation på Københavns Universitet.

På nogle specifikke punkter er rektoratet og »Et Andet Universitet« enige. Det gælder kritik mod udmøntningen af fremdriftsreformen og dimensioneringen.

Men selv om Jasper Steen Winkel mener, rektoratet både har udtalt sig ofte og kritisk i forhold til dimensioneringen, har de to talsmænd stadig en appel: At det ikke blot handler om dimensionering, men også især om den mindre selvbestemmelse. »Et Andet Universitet« melder i hvert fald ikke om opløsning, selv hvis regeringen skulle trække en enkelt reform tilbage.