Unge piger strømmer til psykolog

Piger og unge kvinders mentale helbred skranter mere og mere. Hver fjerde 19-årige mener at have haft en psykisk lidelse, viser ny rapport.

»Vores samfund går rigtig meget op i karakterer, og man hører altid om de superstudenter, der får mange 12-taller, og Danmark skal bare være et af de mest fremtrædende lande med uddannelse og karakterer. Det er bare automatisk nogle krav, du får ind, og hvis jeg ikke klarer det godt, går det ud over alle andre,« siger 17-årige Signe Kristin Christophersen (tv.). Hun går sammen med veninderne Karoline Friis-Pedersen (i midten) og Louise Brostrup Christensen (th.) i 2.g på Rødovre Gymnasium. Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tristessen sætter oftere ind, ligesom ensomheden gør det. De oplever oftere at være bekymrede, og måske endnu mere sigende har flere af dem forsøgt selvmord, været til psykolog eller haft en psykisk lidelse.

Den mentale sundhed blandt Danmarks børn og unge er over de seneste få år blevet tydeligt dårligere. Det fremgår af en ny, omfattende forskningsrapport om danske børn og unges trivsel og velfærd fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Undersøgelsen har fulgt næsten 7.700 børn og unge fra 3 til 19 år siden 2009 og fokuserer i delen om psykisk helbred især på de 15-19-årige. Allerede i 2009 var seniorforsker Mai Heide Ottesen målløs over graden af mistrivsel blandt de unge – især piger – hvoraf 29 procent af de 19-årige kvinder havde modtaget psykologbistand, og 27 procent ofte følte sig utrygge eller bekymrede.

»Derfor er jeg endnu mere overrasket over, at den udvikling ser ud til at fortsætte for pigerne,« siger hun og henviser til, at tallene nu er steget til henholdsvis 35 og 33 procent i 2013.

»Det er måske ikke kæmpestore forskelle, men samme stigning er sket på langt de fleste andre indikationer for trivsel. Det, synes jeg, er foruroligende,« siger Mai Heide Ottesen.

Ny livsstil frem for medicin

Ud over at flere end hver tredje har gået til psykolog, rapporterer hver fjerde unge kvinde i dag, at hun har haft en psykisk lidelse. En af ti er blevet medicinsk behandlet for en psykisk lidelse, og syv procent har forsøgt selvmord.

De mest udsatte børn og unge har indvandrerbaggrund. Fire ud af ti vokser op med arbejdsløse forældre. Det samme gælder kun syv procent af etnisk danske børn. Unge fra kernefamilier har ifølge undersøgelsen færre problemer, end eksempelvis unge som bor sammen med en eneforsørger, i en stedfamilie, eller som er flyttet hjemmefra. Men blandt kernefamiliepigerne er det forsat 22 procent, der har fået psykologbistand, 15 procent, der har haft en psykisk lidelse og fem procent, der har haft en spiseforstyrrelse.

Paradoksalt nok viser SFIs undersøgelse ellers, at de unge er begyndt at leve sundere og generelt opfører sig artigere end fire år forinden. De ryger mindre, drikker mindre, spiser sundere, tager færre stoffer, har en senere seksuel debut og havner stadig sjældnere som ofre for, eller udøvere af, kriminelle handlinger. Men de forbedringer udelukker ikke en mental forringelse, pointerer Mai Heide Ottesen.

»Måske hænger det ligefrem sammen, altså individualiseringen og jagten på det perfekte liv, hvor vi skal spise sundt og motionere. Det skaber et ekstra pres på pigerne, som bliver kede af det, fordi de ikke oplever at kunne leve op til alle de forventninger, der er. Der er jo nogle normer om, at man skal se stanggodt ud, have en fuldstændig perfekt krop, klare sig godt i skolen og være succesfuld i det sociale liv,« siger hun.

Samme oplevelse har chefpsykolog i Psykiatrifonden Michael Danielsen. Han er ikke overrasket over den udvikling, som SFI-rapporten afdækker. Men han er bekymret, ikke mindst over, at så mange har fået medicin mod mentale lidelser. I mange tilfælde mener han, at der i højere grad er brug for en livsstilsomlægning end medicin.

»En stor gruppe af dem, der for eksempel får diagnosticeret en let depression og medicineres for det, burde i højere grad hjælpes til at få en mere realistisk opfattelse af, hvordan et normalt liv ser ud og hjælpes til at stræbe efter det normale. Efter det, der er godt nok,« siger han.

Popularitet på Facebook

At det især er pigerne, der mistrives, skyldes ifølge Michael Danielsen, at piger i højere grad end drenge spejler sig i og måler sig op imod deres omgivelser.

»Når en ung mand ser de smarte og rige i Euroman, tænker han, at det vil jeg også, og det skal jeg nok nå. Imens, når den unge kvinde spejler sig, kommer hun til at føle sig for let. De mangler ofte en robusthed i forhold til deres egne ambitioner og begrænsninger. Så selv om de på mange parametre, som for eksempel i karaktergennemsnit, langt overgår mændene, kæmper de med en skæv selvopfattelse, hvor de synes, at de burde kunne mere,« siger Michael Danielsen.

Han tilskriver en del af den negative udvikling de unges stadig stigende færden på de sociale medier som Facebook og billedmediet Instagram, hvor de konstant kan spejle sig i hinanden ned i mindste detalje i hverdagslivet.

»Det handler ikke bare om, hvorvidt man holder idealvægten, og om man tager den rigtige uddannelse, men om man laver det rigtige, og om man gør det godt,« siger Michael Danielsen.

Professor Bjørn E. Holstein fra Statens Institut for Folkesundhed har forsket i unge menneskers sundhed i flere årtier, og ifølge ham peger anden dansk forskning i samme sørgelige retning som SFI-rapporten: Der er et meget stort problem med den mentale sundhed blandt børn og unge, og det ser ud til at blive værre og værre over årene.

Udviklingen begyndte for omtrent 20 år siden, og ifølge ham handler stigningen ikke bare om, at man er blevet bedre til at registrere flere mennesker med symptomer, eller at vi er blevet bedre til at behandle. I samme periode er unge menneskers fysiske samvær faldet »dramatisk« og erstattet af elektronisk kontakt, hvilket også fremgår af SFI-rapporten. Hvilken rolle det spiller for de unges trivsel, mener professoren ikke, at der er forsket i, men han er tilbøjelig til ligesom Michael Danielsen at mene, at de sociale medier kan skabe en særlig synlig sårbarhed.

»Sociale medier giver de stærke unge en fantastisk mulighed for at netværke socialt og globalt. Men hvad gør det ved en mindre populær pige eller dreng, der skriver noget på Facebook og ikke får likes? Det er jo en smertefuld påmindelse om, at man ikke er i centrum og en smertefuld annoncering over for alle andre om, at man er udenfor,« siger Bjørn E. Holstein.

SFI-forsker Mai Heide Ottesen mener, at udviklingen bør give anledning til, at der forskes nærmere i de bagvedliggende årsager til mistrivslen, som altså er i stigning blandt begge køn, ligesom der bør iværksættes forebyggende indsatser. Ikke kun af hensyn til den enkelte, men også af hensyn til samfundet som helhed.

»Går man rundt med disse symptomer, kan det kollidere med skolegang og muligheden for succesfuldt at komme igennem sit uddannelsesforløb. Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om det er nogle af fremtidens førtidspensionister, vi ser i disse tal, som går ind i voksentilværelsen med psykiske problemer og måske ikke kan klare at være på arbejdsmarkedet. Så vi skal hjælpe disse mennesker til en bedre hverdag, mens de er unge og forebygge, at de havner på overførselsindkomster,« siger Mai Heide Ottesen.