- Unge på stoffer tror, de er Supermand

De mange unge, der krydrer byturen med stoffer er svære at spotte, før de kommer i klammerier eller falder om på grund af overdoser.

Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Unge weekendbrugere af hårde stoffer som ecstasy, kokain og amfetamin er hverdagskost i restaurationsbranchen, siger Peter Moesgaard, talsmand for 3F Dørmændenes Landsklub, der i lighed med sine mange kolleger rundt omkring i det danske natteliv gang på gang oplever, hvordan påvirkningen fra hårde stoffer giver de unge problemer.

»Vi har tilfælde, hvor de falder om. Der er nogle blandingsstoffer, som er blevet meget populære, men de har svært ved at dosere det, så vi oplever, at de besvimer og er helt væk. Åndedrættet lammes, og de risikerer at dø. Men det er rigtig svært at konstatere, for de kan også falde om på grund af druk,« siger han.

Et andet typisk tilfælde, hvor han og dørmandskollegerne støder på de unge på stoffer, er når der er konflikter og slagsmål.

»Vi har haft eksempler på nogle, man skal tilbageholde, indtil politiet kommer, hvor de lægger en helt umenneskelig energi for dagen, og så kan vi jo efterfølgende tydeligt se, at de har taget noget. De er helt uden for pædagogiske rækkevidde, og man kan slet ikke tale fornuft med dem, fordi de føler sig som supermand. De har slet ikke nogen virkelighedsfornemmelse, men lever i deres egen verden,« forklarer Peter Moesgaard.

Han peger på, at tendensen har været der længe – lige siden starten af 90’erne er mange af feststofferne blevet så billige, at alle unge har råd til at få fat i dem.

»Jeg vil tro, at det ofte er omkring halvdelen af gæsterne på klubberne, der har taget noget ulovligt. Og det er alle typer af unge, der er ikke nogen forskel i forhold til sociale grupper. Det er blevet så almindeligt, at alle synes at mene, at det er noget, der skal prøves på et eller andet tidspunkt,« forklarer han.

Ifølge Peter Moesgaard er det sjældent, at stofferne står alene – det er næsten altid i kombination med alkohol, bortset fra det typiske billede af unge piger, der har taget ecstasy, og danser med en flaske vand hele aftenen.

Og det får så også »alarmklokkerne til at ringe«, understreger talsmanden.

Men han oplever slet ikke, at alarmklokkerne på nogen måde ringer hos de unge weekendnarkomaner.

»Det handler om den kultur, der er kommet, om, at jeg er den bedste, og jeg og jeg og jeg. Og når man ikke har energi til det, så fylder man noget på, så man kan være med og kan danse til imorgen. De betragter det slet ikke som noget usundt, og hvis man taler med dem om det, når man orker det, så tror de jo heller ikke, at det er farligt for deres krop eller liv. Nej, den smule, det betyder jo ikke noget, eller jeg kan styre det, lyder det altid,« siger han.

Han erkender dog, at det kan være mere end udfordrende for ham selv og kollegerne at spotte de unge stofbrugere, førend der udvikler sig problemer.

»Problemet med mange af de her feststoffer er, at man ikke kan se det på dem. Det er opkvikkende stoffer, så de udstråler selvtillid. Vi opdager det næsten altid først, når vi er nået yderkonsekvenserne, eller hvis vi tager dem i selve akten at tage stofferne,« siger han.