Unge med spiseforstyrrelser får afslag om hjælp, fordi de ikke er tynde nok: »Han sagde, at jeg stadig havde noget at tage af på sidebenene«

Psykiatrien og det øvrige sundhedsvæsen giver unge med spiseforstyrrelser afslag, fordi deres bmi ikke er tilstrækkeligt lav. Det kan få fatale konsekvenser, advarer patientorganisationer. Politiker efterlyser national handleplan.

»De indlægger børn med bmi på 12 eller 13, og min datters bmi var 17. Hun havde negative tanker, selvskade og restriktive spisemønstre, og hun fik det ikke bedre,« forklarer en forælder, der føler, at hendes datter ikke kunne få den rette behandling i forbindelse med spiseforstyrrelser (modelfoto). Klatka Grzegorz/AP/Ritzau Scanpix

»Jeg følte, at jeg skulle bevise noget for at få den hjælp, jeg havde behov for. Så jeg endte i fuldt spisestop flere gange.«

Sådan fortæller Anders, der lider af anoreksi, om mødet med sundhedsvæsenet.