Næsten hver tiende af hovedstadens unge mænd under 25 år har på et år været udsat for vold eller forsøg på vold, skriver Berlingske. Risikoen for at blive voldsoffer er dermed markant større for denne gruppe end for andre borgere i København, og den er tilmed vokset, selv om den generelle udvikling i hovedstaden går den anden vej.
Det viser et nyt analysenotat fra Københavns Kommune om københavnernes selvoplevede udsathed for vold baseret på de årlige tryghedsmålinger. Borgerne er blevet spurgt, om de inden for det seneste år har været udsat for vold eller forsøg på vold i deres nabolag - og i 2011 svarede 3,7 procent ja mod fire procent i 2009.
For de unge mænd på 15-24 år er tallet dog steget fra 7,1 procent til 9,1 procent, og det bekymrer beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R).
»Jeg er glad for, at det generelt går godt, men denne negative udvikling hos de unge mænd og især unge minoritetsmænd er meget bekymrende. For en lille gruppe i København er miljøet blevet forrået, tonen er blevet mere rå, og visse ting, som før aldrig ville være accepteret, er nu blevet legitime,« siger hun.
Billedet, der tegner sig i København, svarer nogenlunde til situationen på landsplan, forklarer Britta Kyvsgaard, leder af Justitsministeriets Forskningskontor, der løbende foretager offerundersøgelser blandt danskerne.
»Unge mænd har helt klart størst risiko for at blive udsat for vold. Vi kan se, at de unge mænds vold er meget knyttet til offentlige steder som gademiljøet og værtshusmiljøet,« siger hun og peger på, at der på landsplan - og over en længere periode - imidlertid kan registreres et fald i den værsthusrelaterede vold.
Formand for Det Kriminalpræventive Råd Eva Smith tvivler på, om tallene fra København nødvendigvis afspejler en reel stigning i volden mod de unge mænd - og i så fald vil den sandsynligvis ligge i den mildere skala.
»Når vi ser på skadestuetal og anmeldelser, ser vi ikke den stigning, så det er svært at vide, om det dækker over noget virkeligt, eller der blot er en tendens til i stigende grad at rapportere ting, man ikke tidligere ville kalde vold,« siger hun til Berlingske.
Skal de unge mænds overrepræsentation på voldsområdet reduceres, er det ifølge Eva Smith nødvendigt med en langsigtet strategi for at lære børn og unge, at man simpelthen ikke bruger vold - og det kræver ikke mindst en opdragelsesindsats hos forældrene.
Borgmester Anna Mee Allerslev mener, at myndighedernes indsats bør målrettes mere specifikt, men erkender, at der endnu ikke ligger en »færdig køreplan« klar.
»Hvis vi skal komme problemet til livs, bliver vi nødt til at vide mere om, hvem der begår volden, og hvad motiverne er,« siger hun og tilføjer, at når det kommer til vold i nattelivet, er der allerede sat penge af til at udbygge samarbejdet med aktørerne i nattelivet.
Borgmesteren håber, at det også kan lykkes at forbedre anmeldelsestilbøjeligheden. Ifølge notatet er det såkaldte »mørketal« - vold og voldsforsøg, der ikke bliver anmeldt til politiet - nemlig højt, og blandt de unge mænd under 25 år er det over 80 pct. Forskningschef Britta Kyvsgaard peger dog på, at det høje niveau kan hænge sammen med, at også voldsforsøg er taget med.
»Spørgsmålet er, om man gider anmelde en person, der har været på vej til at slå én. Generelt kan vi se, at jo alvorligere volden er, jo større er sandsynligheden for, at man anmeldet,« siger hun.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Københavns Politi.