Unge ligger i kø i fire dage for at købe sneakers til 1.600 kroner

Ungdommen i dag er paradoksal. Se bare på de unge mennesker, der ligger fire dage i kø foran en butik for at købe sneakers til 1.600 kroner. Selv om man kan købe verden hjem med et klik.

Selv om der står 25 par sneakers hjemme i skabet, har 15-årige Jacob Green (i midten bag en mørk solbrille) siddet i kø foran Wood Wood i København siden tirsdag for at kunne slå til, når butikken lørdag sætter et begrænset antal af Adidas’ sjældne Yeesy Boost 350 Black til salg. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jacob Green har 25 par sneakers stående i sit skab hjemme på Lolland. Han er 15 år, og så er han lige startet i 9. klasse. Alligevel ligger han lige nu i kø sammen med 19 andre drenge og unge mænd foran butik Wood Wood i København, hvor der på lørdag bliver sat et begrænset antal sneakers af navnet Yeesy Boost 350 Black fra Adidas til salg.

»Den er vigtig, den her sko. Vigtig i samlingen. Den skal jeg have fat i,« forklarer Jacob Green glad.

Han kom nemlig allerede i tirsdags og har fået plads næsten forrest i køen på fortovet med sin sovepose og en sækkestol. Derfor er han garanteret et par af de sjældne sko, der er designet af pop- og rapikonet Kanye West – hvis han vel at mærke holder ud i over fire døgn.

Det synes underligt analogt. At ligge i kø foran en butik i fire dage. I de kommunistiske lande gjorde man det for at få mad. I 1990erne satte man en campingstol op for at få en eftertragtet koncerbillet. I dag bruger de unge tid på det for at købe sneakers til 1.600 kroner. Scenariet kan let affejes med en hovedrysten fra ældre generationer. Men det kan også ses som en koncentrat af, hvad der er på spil i ungdommen anno 2015. Hvor fragmenteret ungdomskulturen er.

»Når de gerne vil købe de her sneakers, handler det om at købe sig til anerkendelse fra den gruppe, man gerne vil passe ind i. Man har længe talt om, at unge gerne vil være unikke, og så længe man er anderledes, er man sej og cool. Men det har internettet og globaliseringen ødelagt, for du kan købe alt alle steder.

Den her gruppe har erkendt, at man skal passe ind i en særlig subgruppe. Og når du er der, kan du så vise, at du er noget ekstra særligt, fordi du eksempelvis fik fat i de her sko. Det er en form for hyper-unik,« siger trendforecaster fra bureauet Quote a Gentleman Sara Ingemann Holm-Nielsen. Hun ser to klare tendenser i ungdommens forbrug. Der er en antiforbrug-bølge og så er der dem, der søger friheden og ikke forholder sig til konkreterne i verden.

»De unge der ligger foran WoodWood-butikken i flere dage tilhører en gruppe af privilegerede unge, der har råd til at bruge 1.600 kroner på et par sneakers. Hvis man ser på andre unge rundt om i Europa, der kæmper med arbejdsløshed og dårlig økonomi, har de danske unge det godt. Det her er et udtryk for velfærd i højeste potens. Det er også en form for ignorance i forhold til samfundet.«

Fuck det-attitude

Hun ser det som en rest af tankegods fra før finanskrisen. Hvor vi alle mente, at vi havde ret til en dyr vare. Uagtet saldoen på netbank.

»Det er absurd, at nogle unge mennesker ikke kan få job eller komme ind på en uddannelse, og så ligger andre i kø for at få de her sko. Man fatter jo ikke, at de har tid til at stå i kø. Det er et stort paradoks. Ungdomsgenerationen har en stærk selvforståelse af at man kun lever en gang »så fuck det. Jeg køber alligevel skoene«.

Den efterhånden forhadte Gucci-taske fra 00erne er ikke længere luksus for de unge. Det nye er at få fat i en »limited edition«, hvor varen er noget helt særligt.

»Kineserne har igennem længere tid været glade for at købe Louis Vuitton-tasker. Det man ser i Kina nu, er at middelklassen ikke længere kan nøjes med det. De vil have særlige udgaver af taskerne eller produkter, der er særligt godt håndværk. På den måde er der sket et skifte i måden, hvorpå vi gerne vil være specielle,« siger Sara Ingemann Holm-Nielsen.

Inden for hendes verden er man begyndt at tale om en tendens ved navn »sameness«. Hvor vi i højere grad anerkender, at vi faktisk ikke er så anderledes end andre.

Et stykke stammekultur

Modejournalist og vært på DR-K Chris Pedersen mener også, at de unge i dag shopper mere ind i et socialt fællesskab, som er vigtigere end selve produktet. At der er et stykke stammekultur på spil hos de unge, der ligger i kø.

»Først og fremmest handler det om at være en del af den gruppe, som forstår de cool sneakers, men netop Wood Wood er også et af de få danske mærker, som har en social following omkring sig. Altså der er en Wood Wood-DNA, der tiltaler en stor forbrugergruppe, for hvem det ikke kun handler om tøj, men også om musik, sport, film og populærkultur.«

Hos Supreme-butikken i New York og Los Angeles er det ikke et særsyn. Der kan man ofte se unge fyre vente i køer for den rigtige Supreme-skjorte eller en af de ti jakker, der lander en gang imellem. Det er ikke overraskende, når man taler om unge mænds forhold til mode.

»Sneakers er ofte mere et samlerobjekt end en brugsgenstand, og på den måde passer de fint ind i den mandlige modekultur, hvor der ofte er større fokus på håndværk, detaljer og netop kulturen omkring produktet. Mange af de mænd som køber de dyre limited edition-sneakers er mænd, som undersøger markedet og gerne går langt for at tilføje et par sneakers til samlingen. De passer godt på deres sko, plejer dem og ofte oplever man, at par sneakers kan stige kraftigt i værdi, præcis som et sjældent frimærke,« siger Chris Pedersen.

15-årige Jacob Green er godt klar over, at han kan vælge at sælge skoene videre med en klækkelig gevinst. I køen går der allerede rygter om, at man kan kræve 7.000-8.000 kroner for sådan et par. Men for ham er det ikke blot forretning:

»Jeg elsker bare sko. Jeg samler på sko, og Kanye West er også et af mine idoler. Så jeg skal selvfølgelig gå i dem. Jeg skal vise dem frem og vise, at jeg har dem,« siger Jacob Green.

»Den er vigtig, den her sko. Vigtig i samlingen. Den skal jeg have fat i.«

Posted by Berlingske on 20. august 2015

Et tidligere citat fra Sara Ingemann Holm-Nielsen er blevet fjernet i artiklen, da hun ikke mente at være citeret korrekt.