Unge læger bliver syge af 1813-stress

Akuttelefonen har medført et øget pres på de unge læger i Region Hovedstaden. Det giver stress og sygdom.

Der sker for mange forkerte vurderinger af patienter, der ringer ind til akuttelefonen, fortæller en yngre læge i Politiken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En ny undersøgelse viser, at presset på sygehusene er steget så meget, siden 1813-akkuttelefonen blev indført, at sundhedspersonalet i højere grad bliver stressede og syge.

Det skriver Politiken.

Undersøgelsen er foretaget af Foreningen af Yngre Almenmedicinere (FYAM), blandt Region Hovedstadens uddannelseslæger, der er på vej til at blive praktiserende læger.

I undersøgelsen svarer hver fjerde unge læge, at de siden 1813-telefonens indtog selv har haft flere sygedage, mens hver tredje mener, at der generelt er kommet mere sygdom blandt personalet, ligesom stressniveauet er steget markant siden nytår, hvor akuttelefonen blev indført.

1813-telefonen blev indført, efter de praktiserende læger ikke længere skulle være ansvarlige for lægevagttjenesten. I stedet er det sygeplejersker, der bemander det nye akutsystem. De har læger ved deres side, men ikke praktiserende læger med speciale i almen medicin.

I Politiken fortæller en ung læge, at det har øget travlheden, fordi der er for mange forkerte vurderinger af patienter, der ringer ind til akuttelefonen.

Formanden for FYAM, Christian Vøhtz, siger, at hans forening flere gange har forsøgt at gøre opmærksom på problematikken, men der blive ikke lyttet.

»Det forekommer ekstremt topstyret, og lige nu handler det bare om akutmodtagelserne overlevelse. Regionen har krævet af hospitalerne, at de skal klare den nye opgave, og de må så flytte rundt på folk, men det er en næsten umulig opgave,« siger Christian Vøhtz til Politiken.