Unge indvandrere uddanner sig mere sikkert end danskere: »Nogle job giver prestige for familien – og det er vigtigt«

En større andel af unge med udenlandsk baggrund bliver læger, farmaceuter og ingeniører end etnisk danske unge. Det handler om jobsikkerhed og prestige for familien, og Venstre er begejstrede.

Alaa Burghle er på arbejde som farmaceut på Sønderbro Apotek på Amager. Hun var fem år gammel, da hun kom til Danmark med sine syriske forældre. Til august begynder hun i sit nye hos virksomheden Phamakon i Hillerød. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Da Alaa Burghle valgte en fremtid i hvid kittel blandt medicin og reagensglas, handlede det hverken om at finde den bedste fredagsbar eller de mest eksotiske muligheder for udlandsophold. Hun sendte ansøgningen til farmaceutuddannelsen af helt andre grunde.

»Nogle job giver prestige for familien – og det er vigtigt for mange i den kultur, jeg kommer fra. Hvis ens børn uddanner sig til læger, ingeniører, farmaceuter eller advokater, så betyder det, at de klarer sig godt. For mig personligt har fascination og interesse for farmaci dog været mindst lige så vigtigt,« siger Alaa Burghle, der kom til Danmark som 5-årig med sine syriske forældre.

I morgen, onsdag, er det sidste frist for at søge en universitetsuddannelse med start 1. september. Nu peger en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på, at mange indvandrere og efterkommere tænker som Alaa og vil sende ansøgninger til de sundhedsfaglige og tekniske uddannelser for at blive læger, farmaceuter eller ingeniører.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har set på de 30-34-årige, der har taget en gymnasiel uddannelse og efterfølgende gennemført en lang videregående uddannelse. Opgørelsen viser, at cirka 41 procent af indvandrere og efterkommere har fuldført en uddannelse inden for naturvidenskab, teknik eller sundhed. Blandt de etnisk danske unge er det kun cirka 33 procent, der har taget denne type uddannelser. De har til gengæld i højere grad valgt humaniora og kunst.

»Nu kan vi se, at unge med udenlandsk baggrund i højere grad træffer de mere sikre studievalg, som blandt andre DI og regeringen efterspørger. Måske kan de etnisk danske unge ligefrem lære noget, når det kommer til studievalg med høj jobsikkerhed,« siger Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker i AE og har lavet analysen i samarbejde med BL – Danmarks Almene boliger.

Det er dog vigtigt at nævne, at mens de unge med udenlandsk baggrunds kandidatvalg i højere grad matcher regeringens ønsker, så er det stadig en større andel af de etnisk danske unge, der tager en kandidat. Konkret har knap 23 procent af de 30-34-årige indvandrere og efterkommere med en gymnasiel uddannelse taget en kandidatuddannelse, mens det gælder 30 procent af de etnisk danske unge.

»Det hører med til det samlede billede, at de unge med udenlandsk baggrund stadig samlet set halter efter i uddannelsessystemet. Men de højest uddannede vælger altså i højere grad de uddannelser, som erhvervslivet og regeringen har stor efterspørgsel på,« siger Mie Dalskov Pihl.

I dag er Alaa Burghle 28 år, så om få år indgår hun i AE's statistik. Udover prestige og muligheden for at hjælpe mennesker betød jobsikkerheden også meget, da Alaa valgte uddannelse.

»Jeg talte meget med mine forældre, og jeg så også på, hvor jeg kunne få et job. Jeg går med tørklæde, og jeg må indrømme, at jeg også overvejede, hvor der kunne være så stor brug for arbejdskraft, at jeg ikke ville blive diskrimineret imod,« siger hun.

De højtuddannede unge indvandrere og efterkommeres studievalg glæder Jakob Engel-Schmidt, der er uddannelses- og forskningsordfører for Venstre.

»Vi har at gøre med nogle unge mennesker, som er meget målrettede, og som i høj grad også har prioriteret et uddannelsesvalg med en tilsvarende høj jobsikkerhed kombineret med en rigtigt fornuftig indkomst. Hvis statistikken holder og fortsætter i samme retning har vi at gøre med en udvikling, som jeg er utroligt begejstret for,« siger han.

Han er dog tilbageholdende med at opfordre de etnisk danske unge til kun at vælge uddannelse på baggrund af prestige eller jobsikkerhed.

»Altså, uddannelse er altid godt, og ingen uddannelse er spildt. Men jeg ser gerne, at man vælger med en kombination af appetit – så rejsen starter i hjertet – og samtidig med en skelen til de muligheder, man ser på mellemlangt og langt sigt,« siger Jakob Engel-Schmidt.

Sidstnævnte har Alaa Burghle i høj grad gjort. Og hun har fart på. Den 1. februar fik Alaa papir på, at hun er kandidat i farmaci fra Syddansk Universitet. Siden har hun arbejdet på Sønderbro Apotek på Amager, og nu har hun lige fået job som udviklingskonsulent i virksomheden Pharmakon i Hillerød.

Det er nu, hun skal bevise, at hendes uddannelsesvalg også kan føre til et succesrigt arbejdsliv.