Unge indvandrere finder ægtefæller i Danmark

Stadig flere indvandrere finder deres ægtefælle her i landet, viser nye tal.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande finder i stigende grad deres ægtefælle i Danmark. På blot seks år er der vendt op og ned på ægteskabsmønstret.

I 2001 hentede 67 procent af de unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande deres ægtefælle i udlandet, typisk fra familiens oprindelige hjemland. Men nu er andelen faldet til 37 procent, viser en særkørsel, som Danmarks Statistik har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten.

I stedet gifter to ud af tre af de unge indvandrere og efterkommere fra lande som Tyrkiet, Pakistan, Somalia, Libanon og andre ikke-vestlige lande sig nu med personer, der bor i Danmark.

Omkring 24 procent blev gift med en dansker, mens 29 procent blev gift med en herboende indvandrer, og knap 10 procent giftede sig med en herboende efterkommer.

Eksperter mener, at udviklingen hænger tæt sammen med indførelsen af 24-års-reglen.

/ritzau/