Skud i gaderne. Rockerne mod indvandrerbanderne. Og teenagedrenge, der syntes, at det var lige lovligt spændende. Sådan så bandekrigen oprindeligt ud i København, men et målrettet forsøg fra det lokale samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi (SSP) har fået børn og unge væk fra de kriminelle grupperinger.

Ifølge en rapport fra Københavns Kommune faldt sigtelser mod unge under 18 nemlig med en tredjedel i kommunen fra 2009 til 2010.

Kampen er dog langtfra slut, siger socialborgmester i København Mikkel Warming  (EL).

»Med socialt arbejde prøver man at få unge til at ændre deres liv, og det er svært, hvis de vokser op med fattigdom eller i et hårdt kvarter. Især når de samtidig ser bandemedlemmerne med deres dyre biler og bling bling,« siger han til Urban og fortsætter:

»Bandekrigen er stadig en kæmpe udfordring, men den er nu blevet en voksenkonflikt, hvor der stort set ikke er unge under 18 år involveret, og det er meget positivt.«

Et slag der ikke må tabes

Race spillede en stor rolle, da bandekrigen brød ud. Det var Hells Angels mod indvandrerbanderne. Sort mod hvid. Skaldet mod sorthåret. Og hurtigt så SSP-medarbejderne en tendens til, at unge samledes i grupper på baggrund af hudfarve, tæt på banderne. Så det var nødvendigt at gribe hurtigt ind og få de unge væk og over i forskellige tilbud, siger sekretariatschef for SSP København Michael Melbye:

»Vi skal stadig konstant sørge for, at de unge ikke sympatiserer med banderne. Det er ikke et slag, vi må tabe! For på den ene side går det helt fantastisk med de unge i København, og på den anden side er der en dybt alvorlig konflikt, der kaster mørke skygger.« Bandekrigens ændrede ansigt

Udfordringen mærker de også i Den Kriminalpræventive Afdeling, men ifølge vicepolitikommissær Peter Andreasen har SSP-samarbejdet gjort det mere overskueligt. 

»Kommunen har virkelig haft viljen til at hjælpe de unge, og SSP-samarbejdet fungerer. Derfor er det bare om at forsætte, for vi må ikke negligere alvoren af de problemer, der stadig er,« siger Peter Andreasen.

I perioden, hvor bandekrigen ’holdt pause’, ændrede den ansigt. Ud over at der stadig kæmpes om hashmarkedet, som grupperingerne, ifølge Mikkel Warming (EL), tjener en-to mia. kr. på årligt, handler den nu også om, hvorvidt du er fra Ydre Nørrebro eller Tingbjerg. Og det er bekymrende, mener Michael Melbye.

»De unge risikerer problemer, når de bevæger sig rundt i hovedstaden. Bandekrigen påvirker dem meget, og det sender chokbølger ud, hvis et drab finder sted. Derfor skal vi som kommune være til stede i den pågældende bydel med det samme og starte en dialog. For det er vigtigt, at de unge ser, at vi ikke bliver metaltrætte.«