Unge er blevet større dydsmønstre

Mens de unges mentale helbred er blevet ringere de seneste år, er de blevet sundere og mere artige, viser stor SFI-rapport om børn og unges liv. Få et overblik over rapportens konklusioner her.

Studerende på Syddansk universitet. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om Danmarks ungdom i en ny rapport fra SFI viser sig fortsat at få det mere og mere dårligt psykisk, og at en ud af fire 19-årige piger eksempelvis melder at have haft en psykisk lidelse, er der også grund til at glæde sig over en lang forbedringer af de liv, de unge lever i dag.

De lever nemlig generelt sundere og opfører sig mere fornuftigt. De spiser langt mindre fastfood. De ryger mindre - kun 4 procent af de 15-årige ryger hver uge. De drikker mindre, og drikker sig ikke så ofte som tidligere fuld. De tager færre stoffer og så begår de mindre kriminalitet, ligesom de selv i færre tilfælde bliver ofre for andres kriminelle handlinger.

Alt det fremgår af SFIs rapport »Børn og unge i Danmark, Velfærd og Trivsel 2014«, som er den anden rapport i en fortløbende serie, der gennemføres med fire års mellemrum. Første undersøgelse blev gennemført i 2009, den nye i 2013. Cirka 7.700 børn på 3, 7, 11, 15 og 19 år følges i spørgsmål om fysisk og mental trivsel og velfærd, blandt andet forholdet til venner og forældre, livstilfredshed, skoleglæde og kulturel kapital. Og ud over at vise, at unge piger i stigende grad mistrives mentalt, viser rapporten altså, at unge på mange andre områder klarer sig tydeligt bedre, end for fire år siden.

»Når det handler om de indikatorer for de unges livsstil og risikoadfærd, er der sket en klar forbedring,« siger seniorforsker hos SFI Mai Heide Ottesen.

Ifølge hende kan den øgede artighed skyldes to andre forhold, som også har forandret sig for de unge i de senere år, nemlig, at de er mindre sammen rent fysisk i fritiden og at de har færre penge mellem hænderne.

»De unge ser hinanden mindre, men chatter til gengæld mere. Og så er der færre, der har fritidsjob. Det forhold, at de har færre penge mellem hænderne og er mindre sammen med vennerne i fritiden, kunne være med til at forklare deres forbedrede livsstil. For når man ikke har nogen penge og er mindre sammen med vennerne, gør man også færre af disse her åndssvate ting, hvor man udsætter sig selv eller andre for risici,« siger Mai Heide Ottesen.

Andre konklusioner i rapporten lyder, at finanskrisen har ikke umiddelbart påvirket børnevelfærden. Børnefattigdommen er ikke steget, men de fattige børn lider flere afsavn, og flere familier har været i kontakt med socialforvaltningen. Det tyder på en øget polarisering.

De  mest udsatte børn og unge har indvandrerbaggrund. fire ud af ti vokser op med arbejdsløse forældre. Det samme gælder kun syv procent af etnisk danske børn.