Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Ansættelseskontrakterne hos bageriet Agnes Cupcakes pålægger medarbejderne tavshedspligt, og et brud kan udløse en såkaldt konventionalbod på en kvart million kroner per overtrædelse. Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet har set et eksemplar af kontrakterne.
- Jeg har aldrig set noget lignende. Det er det første eksempel, jeg har set på en slavekontrakt i Danmark. Det bryder al lovgivning og så endda over for ansatte, der ikke er myndige, siger han til Politiken og peger på, at medarbejderen risikerer at blive kaldt på arbejde uden varsel i alle firmaets forretninger og ikke har fast arbejdstid.
Rimelig bod
Hos Agnes Cupcakes' advokat fra firmaet Eversheds finder man boden rimelig:
- Jeg anerkender, at det er mange penge, men hos Agnes får du et særligt, bedre produkt end hos den lokale bager. Der produceres et unikt produkt, og hvis erhvervshemmelighederne bringes videre, kan det have en kæmpe skadevirkning på virksomheden«, siger advokat Catrine Søndergaard Byrne til Politiken.
Anderledes lyder vurderingen fra advokat Peter Breum, der har speciale i arbejds- og ansættelsesret, og juristerne i fagforeningen HK, som Politiken har bedt om at gennemgå kontrakten.
- Tavshedspligt kan være fint, hvis man er marketingdirektør med adgang til markedsanalyser eller lignende. Men at en ekspedient skulle have adgang til den slags afgørende oplysninger og skal betale 250.000 kroner er helt ude i hampen«, siger advokat Peter Breum til Politiken.
Piger er wannabe-reality-stars
Direktør Kristian Vangsgaard mener, at de stramme betingelser er nødvendige for Agnes Cupcakes:
- En tredjedel eller flere af pigerne er 'wannabe reality-tv-stars'. De tror, at de skal arbejde i Agnes Cupcakes, fordi 'det er simpelthen så smart og uha så fedt det hele'. Flere af dem gider ikke at lave noget - når man kommer, står der bare tre piger og snakker, siger han til Politiken og fastslår:
- Vi opfører os på en fair måde. Betaler altid lønnen til tiden«. Mandag åbnede en ny Agnes Cupcakes-butik i Magasin i Lyngby. Agnes Cupcakes har i forvejen forretninger i Sværtegade og i Torvehallerne i København, skriver Politiken.
Hvad syntes du om historien?