Ungdomskriminaliteten falder i de mest belastede områder

Morgenvækning og hjælp fra en mentor i lokalområdet fik 23-årige Abdullah El Qassem på ret kurs efter fængslet. Sociale indsatser i boligområder er med til at mindske ungdomskriminaliteten, viser ny undersøgelse.

Abdullah El Qassem står i Klub 16s lokale sammen med sekretariatsleder Rami Panduro Zouzou, der har ansvaret for Helhedsplanen i Køge Kommune. Rami hjælper Abdullah med at forme Klub 16 til en rigtig forening. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere

Som 19-årig røg Abdullah El Qassem ud af HF og i fængsel for vold. Efter at han kom ud, gik de næste to år med at feste og sove længe. Det stoppede først, da han »stødte ind« i Poul Henriksen, der er mentor for »Unge mænd med mål« i Køges udsatte boligområder. Mødet med mentoren har været afgørende for, at Abdullah har fået sit liv på ret køl igen.

For det går ikke ligefrem godt med den ungdomskriminalitet, der kaster en skygge over Danmarks mest belastede boligområder. Men det går bedre.

En ny analyse fra Center for Boligsocial Udvikling, CFBU, viser, at kriminaliteten i områderne er faldet med 24 pct. siden 2009. Faldet skyldes de såkaldte helhedsplaner med boligsocialt formål, der dækker over mentorordninger, klubber, lektiecaféer, hjælp til fritidsjob og andre indsatser, som skal give de unge attraktive alternativer til gadelivet. Det vurderer CFBU, der er et selvejende videnscenter under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

»Vi har en tydelig indikation på, at helhedsplanerne mindsker antallet af kriminelle unge. Vi kan ikke måle det, ligesom man måler en temperatur, men der er sket et signifikant fald i ungdomskriminaliteten i indsatsområderne. Derfor vurderer vi, at de boligsociale indsatser har en positiv effekt,« siger Mette Fabricius Madsen, konsulent i CFBU.

Gunvor Christensen, der forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), kalder det »realistisk«, at helhedsplanerne er med til at begrænse kriminaliteten blandt unge.

»Men der er nok forskel på, hvilke typer kriminalitet helhedsplanerne kan gøre noget ved. Hardcore kriminalitet er ikke noget, man stopper med en boligsocial indsats, men den blødere del af kriminaliteten kan helhedsplanerne sandsynligvis afhjælpe,« siger hun.

Det fremgår af CFBU-analysen, at kriminaliteten blandt 15-19-årige i de 63 boligområder, hvor de særlige indsatser er iværksat, er faldet fra 71 til 54 sigtede pr. 1.000 unge siden 2009. Til sammenligning er ungdomskriminaliteten faldet fra 57 til 48 sigtede pr. 1.000 unge – svarende til 16 pct. – i 83 udvalgte kontrolområder.

Abdullahs erfaringer

Helhedsindsatsen i Køge er rettet mod fire udsatte boligområder: Hastrupparken, Ellemarken, Søparken og Karlemoseparken. Abdullah El Qassem er vokset op i Hastrupparken med sine palæstinensiske forældre og fem søskende.

I Hastrupparken er der to grupper af unge, forklarer Abdullah: Den gode og den dårlige. Men alle kender alle, og da Abdullah havde afsonet sin dom, var det den »dårlige« gruppe, der tog imod ham.

»Jeg har altid haft de tanker om, at jeg skulle tilbage til mit gamle liv igen. Mødet med Poul gav mig én at tale med om mine problemer, hvor jeg førhen gik og holdt dem inde, fordi det ikke er noget, jeg snakker med mine venner om. Så jeg er meget positiv over, at jeg har mødt Poul,« siger han.

Helhedsplanerne er en stor udgiftspost. Via Landsbyggefonden er der fra 2006 til 2014 pumpet i alt 3,96 mia. kr. fra den almene sektor ud i en boligsocial indsats, hvoraf halvdelen kan anvendes til nedsættelse af huslejen. Derudover er der afsat yderligere 1,86 mia. kr. i perioden 2015 til 2018. Oven i de udgiftsposter er der krav om lokal medfinansiering fra kommuner og boligorganisationer på mindst 25. pct.

Spørger man boligminister Carsten Hansen (S), er pengene godt givet ud.

»Med analysen kan vi jo se, at de boligsociale indsatser gør en betydelig forskel. Derfor mener jeg også, at de fuldt ud er investeringen værd,« siger ministeren og tilføjer: »Man tør næsten ikke tænke på, hvad der ville ske, hvis vi ikke havde indsatserne.«

Også dyrt alternativ

Tidligere beregninger fra CFBU viser, at det over fem år koster samfundet over 900.000 kr., hvis en ung person får flere ubetingede domme på straffeattesten. De 900.000 kr. dækker bl.a. direkte omkostninger til politi, domstole og Kriminalforsorgen. Dertil kommer udgifter til sundhedsvæsen og overførselsindkomster.

Samme beregninger viser, at knap hver tiende unge mand på 15-17 år i de mest belastede boligområder i 2012 blev dømt for borgerrettet kriminalitet som hærværk, tyveri eller overfald. I mere end hvert tredje tilfælde var det personfarlig kriminalitet som vold eller røveri.

»Det påvirker én at omgås mordere og storforbrydere,« siger Abdullah El Qassem fra Køge, som reflekterer over tiden efter voldsdommen: »Jeg kunne ikke finde ud af at komme på benene efterfølgende. Jeg var ligesom ikke på niveau med mine gamle venner længere,« siger Abdullah, der gennem et år blev vækket af mentoren Poul Henriksen hver morgen klokken 08.00.

Abdullah ændrer sin stemme, så den bliver morfar-agtig. Dybere. Langsommere.

»Godmorgen min dreng, nu skal du op,« fortæller den voksne mand og griner.

Han mødtes med sin mentor et par gange ugentligt i Kulturhuset.

»Før fængslet ville jeg rigtig gerne på Politiskolen. Men da jeg kom ind at sidde, vidste jeg jo godt, at det kunne jeg ikke. Det var én af de ting, der gjorde, at det hele blev ødelagt. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle. Og det var det, Poul og jeg snakkede om,« tilføjer han.

Efter sommerferien forventer Abdullah at begynde på en toårig HHX. Derudover er han i bestyrelsen for foreningen Klub 16, som han er ved at oprette sammen med sin far og brødre med hjælp fra helhedsplanen i Køge. Foreningen skal være et alternativ for de unge i området, som skal holde de unge fra at lave ballade.