Ungdomshusets radioavis

Her er Ungdomshusets radioavis med nyheder, vejr og finans. Godformiddag.

Situationen i Mellemøsten er fed nok. Der bliver kastet med sten og brændt flag af. Sådan skal det være, rødder.

Og herhjemme igen: En 32-årig tysk sympatisør ved navn Ulrike har mistet sin ilder under politiets rydning af Dortheavej. Hvis nogen har set den, lyder den ikke navnet Helmuth, selv om det er det, den hedder.

Ritt B. vil bygge 5.000 boliger til 5.000 kr., selv om det er ulovligt. Way to go, Ritt! Vi vil gerne have tre, men vi gider ikke betale for dem.

Og vejret: Der er udsigt til byger af brosten.

Så bliver der vist også lige tid til lidt finans: Vi smadrer jeres kapitalistlort, ja vi gør.

... og det var nyhederne.