(Ungdommen er ikke længere en parentes)

For 25 år siden indfangede rockgruppen Nirvana en ungdomsgenerations modløshed med pladen med den sigende titel »Nevermind«. Men ungdommen i dag »do mind«. Måske lidt for meget?

Translokation på Viborg Katedralskole i 2012. Danske unge løber i dag hurtigere igennem uddannelsessystemet end for 25 år siden. Målrettetheden hos nutidens unge er mærkbar, mener flere forskere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Dueholm
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er ved gud ikke meget rock and roll over nutidens unge. I hvert fald ikke, hvis man skal tro den store undersøgelse af den danske ungdom, som SFI præsenterede for et par år siden.

Resuméet er i al sin kedsommelighed nærmest morsomt.

»De unge spiser mere sundt, de er blevet lidt mere aktive med motion, de ryger mindre og debuterer senere som rygere, de drikker sig i mindre grad fulde, tager færre stoffer, debuterer senere seksuelt, bliver i mindre grad udsat for kriminalitet og udøver også mindre kriminalitet. De unges adfærd har med andre ord forandret sig betydeligt til det bedre på stort set alle indikatorer, der vedrører livsstil, risikoadfærd og udsathed,« står der i resuméet.

Selv om SFI's undersøgelse også viste tegn på mentale trivselsproblemer i den danske ungdom, tegnede den generelt et billede af de sunde unge mennesker, som vi i de seneste år også har hørt beskrevet som målrettede, fokuserede og ansvarsfulde.

Hvad pokker er der sket med ungdommen?

Lørdag fylder rockgruppen Nirvanas album »Nevermind« 25 år. Albummet udkom den 24. september 1991, og man strammer ikke vinklen for meget, når man skriver, at den blev et talerør for næsten en hel generation af unge vesterlændinge.

Men grundtonen var en helt anden, end den grundtone som dagens unge spiller. Forsangeren Kurt Cobain havde halvlangt og fedtet hår, som enhver danske teenager - dreng som pige - snildt kunne kopiere hos frisøren. Ambitionerne med livet var få, melodierne hang fast i hovedet og teksterne var sigende forvrøvlede.

Forskelle på generationer

Alligevel blev Neverminds første single »Smells Like Teen Spirit« et kæmpehit, da den tæskede derudaf med headbang og gustne farver på MTV. Ungdommen skreg med på »Here we are now, entertain us« og »Load up on guns / Bring your friends / It's fun to lose and to pretend.« Selv når man voksede op i et brunt og orange og trygt middelklasse dansk hjem. Danske unge klippede huller i bukserne, tog udvaskede striksweatre på og lod håret svinge ind i øjnene.

Der er siden sagt og skrevet med om Nevermind og om den generation, som den betegnede. At den samlede en generation af unge, den såkaldte generation X, der var apatiske, opgivende og ikke lige glade, men ligeglade. Kurt Cobain sang en generations sang, og tonerne var mismodige.

Sikkert er det, at generationen af unge i start-90'erne ikke ligner unge i dag. At de var alt det, som nutidens unge ikke er. Hvad søren skete der på 25 år fra Generation X til den generation, der vokser op i dag? Fra de ugidelige unge i 1991 til stræberne anno 2016?

Dydsmønstre

Karen Margrethe Dahl fra SFI deltog i udarbejdelsen af undersøgelsen om danske unge i 2014. Hun sætter gerne ord på nutidens unge.

»Vi ser nogle unge mennesker i dag i forhold til tidligere, der er mere kontrollerede, mere målrettede og er mere tilbageholdende med druk og rygning. De er mere bevidste om, at de fejltrin, de kan gøre, kan have konsekvenser for dem i fremtiden. Der er i dag langt større adgang til viden, der retter de unges adfærd ind. Hvad betyder det, når man drikker for tidligt eller for meget? Den viden var ikke nær så tilgængelig tidligere, hvorfor bevidstheden om risici ikke var så høj, som den er i dag. Vi taler jo om »risikosamfundet« allerede fra begyndelsen af halvfemserne, men bevidstheden om risici - at det, vi gør, har betydning for os selv og andre - er markant større i dag.«

Forskeren fra SFI mener, at et kendetegn ved dagens unge er, at de i langt højere grad end unge for 25 år siden tager stilling og ansvar.

»Unge i dag opfatter ikke på samme måde ungdommen som en parentes, hvor de kan gøre, hvad de vil. Sådan opfatter hverken de eller samfundet ungdommen længere. Man kan ikke længere træde ind i et ungdommens frirum; en uskyldig fase, hvor man kan gøre fejltrin og erfaringer i et lukket rum, uden at det har konsekvenser. Der er hyper bevidsthed om ikke at begå fejl og undgå risici.«

Men det er vel ikke skadeligt at leve sundt og risikofrit. Er der også en negativ side af mønten?

»Ungdommen i dag fremstår mere psykisk sårbar. Men jeg tror ikke, at man direkte kan sætte lighedstegn mellem unges målrettethed og sårbarheden. Men der er ingen tvivl om, at der er stort pres på de unge. De skal præstere, og de er nogle gange overladt lidt til deres egne valg. Og det gør det sårbart at være ung, når man skal tage ansvar for meget. De synes, at de står alene med ansvaret for de valg, de selv skal træffe.«

Hvem lægger pres på ungdommen?

»Der er en meget stor bevidsthed blandt politikere om, at vi skal konkurrere på børn. Vi skal have de bedst uddannede unge, og det gør vi i dag børnene bevidste om meget tidligt. De bliver testet allerede før folkeskolen - om de er dygtige eller ikke dygtige, om de er socialt kompetente eller ikke socialt kompetente. De skal tilmed måle sig selv: Synes jeg, at jeg er en god kammerat? Man bliver meget hurtigt bevidst om, at de voksne har et ansvar, men det har du også,  og du skal tage ansvaret på dig.«

Enten-eller til både-og

Niels Ulrik Sørensen er souschef ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg og ved stort set alt, der er at vide, om ungdomsgenerationer. Han bryder sig dog ikke selv om at sætte X eller Y eller Z på bestemte årgange. Men det er sådanne bogstaver, man ofte bruger til at betegne ungdomsgenerationer.

Generationerne overlapper og der findes ikke en officiel inddeling. Men de unge i start-halvfemserne og før kalder man populært Generation X. Generation X var præget af ironien, leg med tegn og symboler og værdinihilisme. Det var »slaggerne«, der blev unge i skyggen af Murens fald og før 9/11 forandrede verden på ny.

Indtil for nylig kaldte man nutidens unge for generation Y. Y'erne havde fokus på det frie valg, var pokkers selvbevidste, orienterede sig i forhold til dem selv og forventede hele tiden feedback. De voksede op i de gode tider med ultra opmærksomme curlingforældre.

Den nyeste generation kalder nogle generation Z, andre Millennials. De har fået krisebevidstheden ind under huden og har mærket samfundets udskillelsesmekanismer. De vil for alt i verden ikke ekskluderes, de ved, at det ikke kommer af sig selv, derfor tager de ansvaret på sig og gerne i en ung alder.

Murens fald og de store fortællingers død satte sig som opløsningsmiddel i Generation X'erne.De voksede op med under »enten-eller«, men blev unge under »både-og«. Man kunne pick and choose og skabe sig selv på ny. 90'erne var dekonstruktionens årti.

»Man kunne være diskodronning om natten og kontormus om dagen. Det var et opgør med det etablerede, den todelte verden, de var vokset op med: øst/vest, sort/hvid, homo/hetero, Subkultur/mainstreamkultur. De forsøgte at afvikle alle de identiteter og positioner og begyndte at sample sig selv på ny. Det var parolen i 90erne. Man recirkulerede tegn og symboler fra fortiden massivt i 90erne. Det blev sværere at skelne mellem subkultur og mainstreamkultur. Hippien røg ind i grungetypen og Nirvana. Beatles-looket kom ind i britpoppen, og syntetisk sportstøj kom ind i teknotyperne.«

Mindeoptog for Kurt Cobain i København. Cobain begik selvmord og blev fundet i sit hjem den 8. april 1994. Fold sammen
Læs mere
Foto: MOGENS LADEGAARD.

Læs The Atlantics beskrivelse af generationerne her.

Unge er i dag projekter

Som ung skrev han selv speciale om ungdomskultur i 90erne. Når han interviewede unge, der så ud til at tilhøre en bestemt subkultur, så sagde de alle sammen: »Jamen, jeg tilhører ikke det her miljø. Jeg kobler mig lidt til  dem, men jeg er bare mig selv.«

Ungdommen er påvirket af det samfund, den vokser op i. Og derfor er ungdommen i dag på en række områder anderledes end for 25 år siden, mener Niels Ulrik Sørensen.

»I dag ser man unge tale om sig selv som projekter. Fortællingen er, at man har ansvaret for at skabe sig selv, og der er ikke andre, der har ansvaret for det. Så livet opleves som ens eget projekt. Så kan man sole sig selv i sin egen succes, men får man ikke succes, er det også ens egens skyld. Man tager ansvaret på sig. Og det i en tid, hvor der er stadig mere fokus på inddelinger og hierarkier, og hvor vi taler om konkurrencestat og globalisering. Så i dag har vi en ungdomsgeneration, som på den ene side er en radikalisering af den gøre-det-selv-identitet, vi så i halvfemserne, men som lægger mindre vægt på selvudfoldelse, lyst og interesser og mere på at passe ind, blive en succes og undgå at blive marginaliseret, fordi man ikke dur.«

Når jeg møder unge i dag, så synes jeg, at de er langt mere målrettede og på mange måder gør sig mere intelligente tanker om, hvad de skal vælge som for eksempel valgfag i gymnasiet. Vi var mange, der nærmest skulle ud af universitetet og have den første løn ind på bankbogen, før vi begyndte at tage det sådan rigtigt alvorligt. Er det korrekt?

»Vi kan se tegn på, at der spreder sig en form for præstationskultur rundt omkring i ungdomslivet, hvor det handler om at yde sit maksimale og om at præstere. Og der er en målorientering i forhold til uddannelse og krop og andre aspekter af ungdomslivet, man ikke så på samme måde før. Det kan måske tolkes som en slags strømlinethed, som jeg ikke tror, at vi så i samme omfang tidligere. Det er den ene side. Den anden side handler om modenhed. Hvis man skal tage de positive briller på, så er det en generation, der er vokset op med at blive afkrævet svar, de har skullet forholde sig til alle mulige og umulige situationer i hverdagslivet, de er blevet involveret i beslutningsprocesser i hjemmet, i forhold til hvad man skal købe i Irma og så videre,« siger Niels Ulrik Sørensen

Men kræver nutidens samfund bare mere af ungdommen end fortidens samfund gjorde?

»Der er ingen tvivl om, at normalitetsbegrebet er blevet mere snævert. De unge har mindre rum til at fjumre, mindre tid til at tænke sig om og finde ud af, hvem de her. De skal hurtigt igennem uddannelse, de skal blive employable, altså være brugbare på arbejdsmarkedet. Uddannelse og arbejdssituation er en figur, der er blevet meget stærkere de seneste år. Systemet kræver større målrettet hed end tidligere.«

Det perfekte er normalen

Niels Ulrik Sørensen kredser gerne om nutidens begreb om normalitet. Han mener, at man ser en tendens hos ungdommen i dag til at betragte det perfekte som normalt.

»Nu skal man huske, at hovedparten af de danske unge trives og har det godt. Men vi ser øgede forekomster af stress og angst og spiseforstyrrelser. Jeg mener - og det vil der være uenighed om - at det handler om, at vi ser en tendens til et snævrere normalitetsbegreb i forhold til, hvad der er et godt liv, og hvad der ikke er et godt liv. Der er flere unge, der vender tingene mod sig selv. Man ser tegn på, at der visse steder i ungdomskulturen er ved at ske en glidning mellem det perfekte og det normale. Mens det perfekte tidligere var et uopnåeligt ideal, som man måske kunne stræbe efter, men som man også vidste, man ikke kunne opnå, er der i højere grad i dag en opfattelse af, at det perfekte er det normale, og er man uperfekt - hvilket de fleste unge menneskers vilkår - så er man unormal. Der er i høj grad en følelse af, at mange unge ikke passer ind, som jeg mener man må koble til, at normalitetsbegrebet er blevet indsnævret.«