Ung, veluddannet og i topjob: »Det provokerer mig. Jeg kan ikke få de dagpenge, jeg har betalt ind til«

Tatevik Revazian er ung, veluddannet, topchef i udlandet, og hun vil gerne hjem til Danmark igen. Men nye regler på dagpengeområdet for danskere ude i den store verden provokerer hende så meget, at hun overvejer helt at blive væk.

Tatevik Revazian er 30 år. Efter først at have uddannet sig på CBS og siden på Stockholm School of Economics i bl.a. business, innovation og ledelse er hun i dag på tredje måned øverste chef for luftfartsvæsenet i Armenien, hvor hun boede, indtil hun som femårig kom til Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto

»Jeg føler mig snydt. Det her påvirker i den grad min motivation til at vende hjem.«

Som 30-årig leder og med hele to kandidatgrader i bagagen burde Tatevik Revazian være en af de mange veluddannede danskere, som danske politikere ville gøre alt for at fastholde på det danske arbejdsmarked.

Men sådan oplever Tatevik Revazian det ikke. Hun kan nemlig konstatere, at regeringen i samarbejde med Dansk Folkeparti (DF) tidligere år har indgået en skatteaftale, således at der nu bliver indført et opholdskrav i Danmark for at optjene ret til dagpenge.

En aftale, der netop er blevet fremsat som lovforslag i Folketinget.

Opholdskravet betyder, at danskere ansat i udenlandske virksomheder uden for Danmark og resten af EU ikke automatisk har ret til dagpenge, når de vender hjem.

Kravet kommer samtidig med, at regeringen netop har meddelt, at den vil sænke den såkaldte beløbsgrænse for, hvor meget uddannet arbejdskraft fra udvalgte lande uden for EU skal tjene for at kunne arbejde herhjemme.

Fremover skal danskere, der betaler ind til dagpenge, fra 2021 have opholdt sig i Danmark eller EU i  mindst syv ud af de seneste otte år for at få ydelse. Opfylder de ikke kravet, har de ikke ret til dagpenge de første syv år i Danmark.

Tatevik Revazian, dansker ansat i udlandet

»For mig er verden åben.«


Det betyder, at Tatevik Revazian mister retten til de dagpenge, som hun troligt betaler ind til, fordi hun kommer til at have arbejdet uden for Danmark i en udenlandsk virksomhed i over et år.

Efter først at have uddannet sig på CBS og siden på Stockholm School of Economics i bl.a. business, innovation og ledelse er hun i dag på tredje måned øverste chef for luftfartsvæsenet i Armenien, hvor hun boede, indtil hun som femårig kom til Danmark.

»For mig er verden åben. Hvis jeg ikke har et økonomisk sikkerhedsnet hjemme i Danmark, så kan jeg lige så godt blive i Armenien, eller prøve lykken et andet sted i verden. Jeg kan få job mange steder,« siger hun:

»Det provokerer mig. Jeg kan ikke få de dagpenge, jeg har betalt ind til. Det gør det mere usikkert for mig. Når jeg ikke kan stole på, at jeg kan få de penge, jeg betaler til i forsikring, hvis jeg skulle få brug for dem, hvordan kan jeg så vide, om loven ikke bliver lavet om i forhold til mine pensionspenge?«

Hun kan sagtens forestille sig, at andre i samme situation som hende vil have den samme oplevelse. Dermed risikerer Danmark ifølge hende at gå glip af ressourcestærk arbejdskraft med ny viden og internationalt netværk.

Regeringen skønner, at lovforslaget, når det er fuldt indfaset i 2021, vil medføre, at cirka 20.350 medlemmer vil melde sig ud af arbejdsløshedskasserne.

»Jeg har familie og venner, jeg gerne vil hjem til på et tidspunkt. Men det her bidrager til, at jeg overvejer, hvornår det skal være,« siger hun.

Tatevik Revazian er medlem af a-kassen CA, der som den første af a-kasserne nu sætter tal på, hvor mange af dens medlemmer der som Tatevik Revazian vil miste retten til dagpenge, hvis lovforslaget bliver til virkelighed.

Ifølge a-kassen vil 341 af dens medlemmer miste retten til dagpenge med tilbagevirkende kraft, fordi de har været eller kommer til at være væk fra Danmark i mere end et år.

»Det giver ikke mening«

341 medlemmer er måske ikke mange, erkender forsikringschef i CA Lars Christensen. Men det ændrer ifølge ham ikke ved, at »det stritter i begge retninger«, at politikerne på den ene side vil sænke beløbsgrænsen for udlændinge og på den anden side gøre det sværere at få dagpenge for danskere, der vender hjem fra udlandet.

Han frygter, at loven vil afholde danske unge fra at rejse udenlands op prøve lykken i f.eks. en amerikansk virksomhed.

»Det giver ikke mening, hvis vi mener noget med, at vi gerne vil have vores unge ud, for at de skal komme dygtigere hjem,« siger han.

Forsikringschefen afviser, at spørgsmålet om retten til dagpenge i virkelighedens verden ikke er et problem for højtuddannede.

»Det rammer også ægtefæller,« siger han og beskriver, hvordan de ofte er nødt til at sætte deres egne karrierer på standby, mens deres partnere gør karriere i udlandet:

»For dem kan det være rart at have muligheden for dagpenge i en start, når de vender hjem.«

Tatevik Revazian er den yngste og den første kvindelige luftfartsvæsensdirektør i Armenien. Bag hende ses billeder af tidligere direktører. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto.

Han tøver derfor ikke med at kalde lovforslaget »en ommer« og forventer, at også CA kommer til at miste medlemmer.

Som han ser det, vil mange af de 20.350 a-kassemedlemmer omtalt i lovforslaget være højtuddannede danskere ansat i udenlandske virksomheder uden for EU.

»Hvorfor betale til en forsikring, der ikke dækker alligevel?« spørger han:

»Der vil være folk, der siger, nå ja, hvorfor så tage tilbage, så er det bedre at blive i udlandet og gøre karriere.«

DF: Vi vil beskytte dagpengesystemet

Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, kan med egne ord »godt have forståelse for« utilfredsheden.

»Hvis man har en forsikring, der ikke dækker, hvorfor så betale til den? Det ville jeg nok heller ikke,« siger han:

»Men er det i virkelighedens verden et problem? Hvis man kommer hjem til Danmark fra en ledende stilling i international luftfart, så kommer man nok snarere pga. et andet job end for at gå på dagpenge.«

Så man må bare melde sig ud?

»Det må man gøre op med sig selv,« siger han.

Spørgsmålet om lavere beløbsgrænser for udenlandsk arbejdskraft sender han videre til regeringen og beskriver, hvordan opholdskravet for ham handler om at beskytte det danske dagpengesystem.

»For at få adgang til en velfærdsydelse som dagpenge, så skal man også betale skat, og det gør man jo ikke, når man på den her måde arbejder i udlandet,« lyder det fra René Christensen.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) understreger i et skriftligt svar til Berlingske, at »opholdskravet skal indfases gradvist fra 2019-2021«.

»Så folk får mulighed for at indrette sig på et dagpengesystem, hvor forudsætningen for adgang til de fulde ydelser er, at man har haft en fast tilknytning til det danske samfund og bidraget hertil gennem en længere årrække,« forklarer han:

»Regeringen har fremsat dette lovforslag, for at det bliver sværere for personer at komme hertil og få hurtig adgang til ydelser som f.eks. dagpenge. Man skal lige huske på, at en stor del af det beløb, som udbetales i dagpenge, er betalt af skatteborgerne. Derfor er det også rimeligt, at man har bidraget til samfundet.«