Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En 22-årig mand blev natten til torsdag omkring kl. halv fem voldtaget i Ørstedsparken i København, som er kendt som mødested for homoseksuelle mænd. Det oplyser Københavns Politi.
Den unge mand mødte to fyre i parken, som han flirtede med, men han havde ikke lyst til at dyrke sex med dem.
Det respekterer mændene dog ikke, og efter at den ene mand får tvunget bukserne af den 22-årige, bliver han voldtaget analt.
- Han møder to mænd, som han ikke kender og så sker det her inde i et buskads. Han var bange og gjorde derfor ikke modstand, det hele var overstået i løbet af nogle minutter, siger Københavns politis centrale efterforskningsleder, Dannie Rise.
Efter at gerningsmændene var flygtet fra gerningsstedet, lykkedes det offeret at få tilkaldt politiet fra en kiosk i nærheden.
Politiet har endnu ikke nogen idé om, hvem gerningsmændene er, men det går nu i gang med at efterforske sagen.