Ung mand kvæstet i biluheld

En ung mand kom lørdag eftermiddag omkring klokken 14.00 alvorligt til skade, da han kørte over for rødt i et lyskryds i Fredericia.

Ifølge Sydøstjyllands Politi kørte den unge mand ud i krydset, hvor han blev ramt af en anden bilist i en varevogn, der ramte ind i siden på bilen med den unge mand.

De første oplysninger tydede på, at den unge mand var kommet svært til skade i uheldet, der fandt sted i krydset mellem Strandvejen og Snoghøj Landevej.

»Men han meldes nu uden for livsfare, men er fortsat indlagt på Kolding Sygehus,« siger vagtchef Jesper Duus.

Bilisten i varevognen, der ramte den unge mand, slap uden skræmmer.

BNB