Ung mand er fundet i sin bil i et træ efter soloulykke

Der er natten til lørdag sket en trafikulykke ved Vrå i Nordjylland. En 20-årig mand er i kritisk tilstand.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En 20-årig mand er i kritisk tilstand efter soloulykke ved Vrå natten til lørdag.

Det fortæller vagtchef René Kortegaard for Nordjyllands Politi til regionalmediet Nordjyske.

Det var en forbipasserende, der fandt manden klokken 03.19 i sin bil oppe i et træ.

»Han sad fastklemt oppe i træet, som står ved en rundkørsel mellem Borupvej og Vråvej,« siger vagtchefen til Nordjyske.

En bilinspektør har været tilkaldt for at undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken. Ifølge politiet tyder det på, at for høj fart har spillet en rolle i ulykken.

Det er kutyme, at bilinspektører sendes ud, når der har været trafikulykker med alvorlig personskade eller død. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

/ritzau/