Undtagelsen i Ishøj

Strandgårdsskolen i Ishøj er en undtagelse i den triste historie om, at Danmark er et uland, når det gælder om at undervise tosprogede. Undervisningen tager her udgangspunkt i et præcist sprog og elevernes egen forståelse. Lærerne er alle uddannet til at undervise i dansk som andetsprog.

»Der skal sprog på. Det er ikke godt nok, drenge. - Forklar det!«

En gruppe elever mener at have fundet sammenhængen mellem antal vindinger på en spole og antallet af volt.

Men fysik- og matematiklærer Niels Olesen er ikke tilfreds, som han står der en grå decemberdag i fysiklokalet på Strandgårdsskolen i Ishøj. Rummet er lige så kønsløst og almindeligt som fysiklokaler på andre folkeskoler i det ganske land. Men undervisningen, der foregår mellem de fire vægge, er både farverig og anderledes.

»Nu skal I bygge en transformator, og I får ingen hjælp. Læs opgaven grundigt, og husk at hvert ord betyder noget,« siger Niels Olesen engageret.

Eleverne læser den fotokopierede opgavebeskrivelse, og Niels Olesen spørger så, om der var nogle nye ord?

»Primære og sekundære spoler,« lyder det nærmest i kor fra klassen. Begreberne bliver hurtigt beskrevet på tavlen, og eleverne kaster sig over opgaven.

»Vi skal kunne forklare det, så man går ikke bare i gang med en opgave uden at vide noget om det. Det er også det bedste,« siger 16-årige Walid Ali, der vil læse HTX efter folkeskolen, fordi han elsker logiske sammenhænge.

PISA-undersøgelserne bringer mørke skyer over undervisningen af tosprogede i de danske folkeskoler, men på Strandgårdsskolen i Ishøj er billedet et helt andet. Her er alle lærere efteruddannet i dansk som andetsprog, og selvom skolen endnu ikke kan vise håndfaste resultater, viser lærernes evalueringer, at eleverne er blevet bedre af den forandrede undervisning, fordi de i højere grad forstår fagene.

»Når man har et andet modersmål end dansk, er der ord og begreber i det danske sprog, man ikke naturligt har fået med sig. Derfor kræver det, at man i undervisningen gør mere ud af sproget i faget, end man ellers ville gøre,« siger skolens leder Birgit Lise Andersen.

Det handler om sproglig præcision og elevernes i forvejen etablerede verdensbilleder. Lærerene bruger metoder som tankekort, der giver eleverne mulighed for at bringe deres egen forforståelse i spil.

Bygger på eleverfaringer
»Tidligere stillede læreren sig op og fortalte om radioaktiv stråling. Det var meget styret af læreren, og eleverne var passive og skulle bare gøre, hvad læreren sagde. Nu bygger det hele i stedet på elevernes egne erfaringer og forståelse, og det gør, at alle eleverne er på,« siger Niels Olesen om tankekortene, der kort fortalt går ud på, at eleverne, inden de går i gang med et nyt emne, skal skrive alle deres forestillinger om emnet ned. Læreren grupperer efterfølgende elevernes stikord og tager i sin undervisning udgangspunkt i det, eleverne allerede ved. Det vækker begejstring i Niels Olesens klasse.

»Jeg tror, det er nemmere at lære på den her måde. Man kommer til at tænke på det, man ved, og får et overblik,« siger Fatima Muneer fra 9. Columbus (klasserne er opkaldt efter opdagelsesrejsende red.).

Danmark i top
Selvtilliden lyser ud af eleverne, der koncentreret følger med i undervisningen. Der er ingen, der hvisker eller snakker på den bageste række. Alle skiftevis bladrer i mapper, rækker hænder op, stiller spørgsmål og kigger optaget mod tavlen, hvor to af kammeraterne fremlægger. Koncentrationen er bemærkelsesværdig, og det lyser ud af eleverne, at de vil forstå.

»Fysik og matematik er meget begrebstunge fag, og vi ved, at forforståelse og overblik over teksterne er de to vigtigste ting, når man skal forstå begreber. Mangler man de to ting, er man ilde stedt,« siger Niels Olesen, der mener, at øvrige danske folkeskoler kunne lære meget af Strandgårdsskolen.

Han er overbevist om, at det ville kunne aflæses i fremtidige PISA-undersøgelser, hvis flere skoler efteruddannede lærerne i dansk som andetsprog.

»Det ville bringe os i top. Uden tvivl.«