Undercover i White Pride: Nemt at blive nazist

Den 21-årige Charlotte Johannsen levede i otte måneder et dristigt dobbeltliv som medlem af White Pride. Hun opdagede, hvor nemt det var at falde ind i rollen som nazist.

Den 21-årige Charlotte Johannsen levede i otte måneder som medlem af White Pride.Foto: Morten Svith Fold sammen
Læs mere

21-årige Charlotte Johannsen har i otte måneder levet som en del af det nazistiske miljø i Århus, hvor hun blev medlem af gruppen White Pride, AGF's voldelige hooliganfraktion.

Eller rettere, hun lod som om hun var medlem. For hun var aldrig nazist, hun var nysgerrig, og hun var vred, og hun ville forhindre, at flere blev overfaldet af White Pride, efter at hendes ven Oliver fik tæsk en nat i Århus under Festugen. En gruppe unge mænd, omkring 15, overfaldt ham og efterlod ham med trykkede ribben, sår i ansigt, et skoaftryk på kinden og hjernerystelse. Det tog ham flere uger at komme sig over overfaldet. Ingen blev dømt for det.


Men Charlotte Johannsen vidste, at overfaldsmændene kom fra White Pride, og derfor besluttede hun sig for at infiltrere gruppen.

Jeg var drevet af sådan en retfærdighedfølelse af, at det ikke kunne passe, at de kunne blive ved med at lave de overfald. Der måttes gøres noget for at stoppe det. Og da jeg havde en bekendt i miljøet, tænkte jeg, at jeg kunne komme ind i det og advare om fremtidige overfald, siger hun i et interview i Politiken.

Nemt at spille rollen
Men undervejs i de ni måneder, hun var en del af gruppen, opdagede hun, hvor foruroligende nemt det var at blive en del af gruppen:

- Jeg var aldrig i tvivl om, at jeg ikke var nazist. Men i løbet af foråret (efter ca. et halvt år i gruppen, red.) blev det meget nemt for mig at spille min rolle. I starten var jeg nervøs for at træde ved siden af og falde ud af rollen. Men til sidst tænkte jeg ikke længere over det. Det er skræmmende, men på den anden side er det måske også en vigtig lektion i, hvor let det er at overtage andres holdninger, ikke mindst hvis man kommer ind i det her miljø som en ung, usikker dreng eller pige, siger hun til Information.

»De hader virkelig mange ting«

Så hun gik ind af døren til værtshuset Den Hvide Hest i Jægergårdsgade i Århus. Her holder White Pride til. White Pride er skiftet som en gruppe, der skulle forsvare fodboldklubben AGF’s ære i slagsmål med andre fodboldhooligans. I begyndelsen var Brøndbys tilhængere hovedfjenden. White Pride refererer både til AGF’s spilledragter – holdets kælenavn er også ’De Hvi’e’ – og til gruppens ideologiske ståsted, der er racistisk og tror på den hvide races overlegenhed, skriver Charlotte Johannsen i sin bog:

De hader virkelig mange ting. De hader de røde, de hader muslimer, de hader homoseksuelle. En stor del af deres verdensopfattelse baserer sig ved had til andre grupperinger, siger hun og tilføjer:

Og det had blev jeg en del af.

Skiftede identitet og fik kæreste
For det lykkedes den kun 21-årige pige og tidligere elitesvømmer at komme ind i White Pride og komme tæt på inderkredsen.  Hun var en del af gruppen i otte måneder, fra efteråret 2008 til sommeren 2009, hvor hun lærer gruppen bedre at kende. Hun er med til fester, hvor ledende medlemmer hører nazimusik og sniffer coke, heiler og roder med deres våben.


Hun skifter selv identitet, smider sine Converse-sko ind i skabet, piller de venstreorienterede slogans og collager ned fra sine vægge, skifter det punkinspirerede tøj ud med nydeligt tøj fra Vero Moda og lader sig opsluge af miljøet. Så meget, at hun bliver noget, der minder om kærester med Morten, der er voldelig og har racistiske holdninger:

- Hvis jeg havde været den perfekte muldvarp, havde jeg selvfølgelig aldrig ladet det ske, siger hun: 

- Men han var en af de få, jeg kunne dele ting og oplevelser med, som ikke var en del af projektet. Han hjalp mig med mine engelskafleveringer, vi spiste morgenmad sammen og snakkede om de nyeste film, der havde været i biografen. Det kan virke absurd, men det snakkede jeg bare ikke med så mange andre om på det tidspunkt. For når man gemmer på så stor en hemmelighed, som jeg har gjort, så skaber det en afstand til folk. Når jeg talte med mine venner, kunne jeg ikke referere til noget af det, jeg havde oplevet, og de begyndte langsomt at glide fra mig. Dét tomrum fyldte Morten ud.

Folk tager ikke nok afstand
Charlotte Johannsen beskriver i sin bog, hvordan gruppen rekrutterer: 

- Jeg er nået til en større forståelse af, hvordan de rekrutterer de helt unge AGF-fans, de møder på Århus Stadion, som så bliver trukket ind i den her glidebane. Det er helt almindelige drenge på 15-16 år, der pludselig sidder og heiler sammen med meget ældre kammerater. Det er forfærdeligt, at nazisterne får frit spil til at hverve dem. Problemet er, at de hverken møder modstand i nattelivet eller på Århus Stadion, der ikke er nok mennesker, der tager afstand til dem, siger hun.


Hun har med sin bog forsøgt at give et bredere og mere omfattende billede af, hvordan White Pride fungerer.

Det var ikke videre gennemtænkt, det var mere en spontan handling. Jeg tænkte, at hvis jeg sad på bar med White Pride, så ville jeg vide, hvor de var og kunne advare mod overfald.

Frygter selv overfald

Hun udgiver i morgen sin bog ’Forklædt som nazist – En Århus-historie’ og frygter selv at blive overfaldet:

- Der er uden tvivl folk i miljøet, som vil blive meget vrede på mig og ønske at hævne sig og fordi de føler sig forrådt, og fordi de ikke bryder sig om at blive skildret så ærligt, som de bliver i min bog, siger hun til Information.

Hun er flyttet til Sverige for at studere og regner ikke med at kunne vise sig i Århus igen.