Ulykke spærrer Amagermotorvejen ud af København

ARKIVFOTO: En ulykke på Amagermotorvejen betyder, at der mandag formiddag er massiv kø i retning ud af København. Det fortæller vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Peter Grønbæk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kim Haugaard

En ulykke på Amagermotorvejen betyder, at der mandag formiddag er massiv kø i retning ud af København. Det fortæller vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Peter Grønbæk.

»Vi har en ulykke i udadgående retning oppe omkring broen, hvor der er alvorlig personskade. Der er helt lukket for færdsel, og det vil komme til at tage tid. Så der vil være massiv kø og omkørsel ud af København,« siger Peter Grønbæk kort før klokken ti.

Vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvor mange kvæstede der er.

Tidligere på formiddagen var der også et trafikuheld på Amagermotorvejen i indadgående retning. Men her er trafikken igen normal.

»Det skete i nærheden af Avedøre Havnevej, men det er ved at være afsluttet nu. Trafikken glider, og der er ved at være ryddet op. Og der er ingen alvorligt tilskadekomne,« siger Peter Grønbæk.

BNB