Det er tirsdag middag umuligt at komme fra Sverige til Danmark via Øresundsbroen. Det fremgår af broens hjemmeside.

Årsagen er en trafikulykke med en lastbil på Øresundsmotorvejen, oplyser Københavns Politi.

»En lastbil er kommet kørende i retning mod Sverige. Så er den kørt igennem midterautoværnet hen over modsatte vejbane, og så er den kørt ind i rabatten og holder nu stille, så den spærrer for afkørsel 15 mod Amager Strandvej,« siger vagtchef Espen Godiksen tirsdag middag.

Det er stadig muligt at køre via Øresundsmotorvejen og Øresundsbroen til Sverige.

Københavns Politi har tirsdag middag ikke fået nogen meldinger om tilskadekomst i forbindelse med ulykken.

Lidt efter klokken 11.30 skrev politiet på Twitter, at det var på vej til færdselsuheldet. I den forbindelse blev bilister anmodet om at køre forsigtigt på stedet.

Tidshorisont for genåbning af trafikken på Øresundsbroen i retning mod Danmark er ukendt.

Øresundsbroen angiver på sin hjemmeside, at broen blev lukket i den ene retning klokken 11.53, og her fremgår det, at lukningen er forventet at vare til klokken 14.00.

/ritzau/

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.