Ulovligt fyrværkeri udbydes på Facebook

Tre mænd døde nytårsaften i ulykker med ulovligt krudt. Men det har tilsyneladende ikke sat en stopper for efterspørgslen på ulovligt fyrværkeri.

I en lukket Facebook-gruppe, som TV 2 Nyhederne har fået adgang til, bliver der udbudt kanonslag, og unge mænd deler videoer med sprængning af ulovligt fyrværkeri.

Derudover bliver der efterspurgt krysantemumbomber. Ved de tre dødsfald til nytår var det netop krysantemumbomber, der var involveret.

I Facebook-gruppen er der også lagt en video op, hvor krudt og benzin er blandet sammen.

BNB