Ulovlighederne hober sig op i Skat

Skat har haft »konkret« kendskab til, at myndigheden foretager ulovligheder, skriver Kammeradvokaten. Berlingske kan her fortælle om flere ulovligheder i Skat.

Foto: ERIK REFNER

Danskere bliver opkræver gæld af Skat, selv om gælden er forældet.

Basale principper om borgernes retssikkerhed, f. eks. at man får mulighed for at give sin egen version af sagen, bliver konsekvent tilsidesat. Og Skat indhenter personoplysninger om bopæl og privatøkonomi på personer, som ikke længere skylder penge. Skat indhenter også oplysninger på børn.

En stribe afsløringer om Skats ulovlige metoder er de seneste dage blevet afdækket.

Afsættet har været en omfattende analyse af de it-systemer, der inddriver gæld for Skat, særligt it-systemet EFI - Et Fælles Inddrivelsessystem.  Analysen er lavet af statens advokat, Kammeradvokaten, som har identificeret 15 generelle fejl i Skats it-systemer.

I går advarede Kammeradvokaten i et foreløbigt notat om alvoren, og det fik Skat og skatteminister Karsten Lauritzen (V) til straks at varsle, at al automatisk inddrivelse af gæld bliver sat i bero. I et notat fra Kammeradvokaten advarer partner hos Kammeradvokaten Sune Fugleholm om, at der er fundet »væsentlige fejl og mangler« i Skats system. Men det mest alvorlige punkt i Kammeradvokatens analyse er formentlig, at Skat har kendt til flere af fejlene, men alligevel ladet stå til. Kammeradvokaten skriver bl.a.:

»Kammeradvokaten er som led i dette analysearbejde blevet bekendt med, at der også findes dokumenterede fejl og afvigelser, hvor Skat har konkret kendskab til, at systemet foretager ulovlig inddrivelse,« står der i notatet.

Berlingske har gennemgået analysen fra Kammeradvokaten og opruller her andre af de kritikpunkter, som Kammeradvokaten har gravet frem:

Skat snupper en større lønbid end varslet: I sager om lønindeholdelse har Skat i flere tilfælde taget en større andel af lønnen, end man har varslet over for borgeren, fordi borgerens indkomstforhold har ændret sig siden afgørelsen. Det er i strid med gældsinddrivelsesbekendtgørelsen ikke at varsle den præcise lønindeholdelsesprocent over for borgeren, skriver Kammeradvokaten, der vurderer sagen som »alvorlig, idet der uberettiget indeholdes midler.«

Skat opkræver ulovlige gebyrer: Skat kan iværksætte såkaldt lønindeholdelse, hvor en bid af skyldnerens løn hver måned ryger i statskassen som afdrag på gælden. Har skyldnerne mere end én gældspost, kan inddrivelsessystemet EFI vælge at igangsætte to sideløbende lønindeholdelser. For hver proces opkræver Skat et gebyr på 300 kroner. Men det er i strid med gældsinddrivelsesloven, at Skat opkræver mere end ét gebyr, selv om der er flere lønindeholdelser i gang.

Skat starter lønindeholdelse uden varsel for folk uden adresse: I sager, hvor skyldneren ikke har en kendt folkeregisteradresse, iværksætter inddrivelsessystemet EFI automatisk lønindeholdelse, uden at borgeren har fået et varsel eller en afgørelse. Desuden ignorerer systemet forældelsesdatoen i sager, hvor skyldneren ikke har kendt folkeregisteradresse. Dette har Skat ikke hjemmel til i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen. »Fejlen vurderes som alvorlig, idet der indeholdes midler uden, at kunden informeres eller har mulighed for at fremkomme med sine bemærkninger hertil,« skriver Kammeradvokaten.

Jens Sørensen, direktør for Inddrivelse i Skat, siger, at den ulovlige indhentning og registrering af oplysninger er bremset.

»Det stoppede vi, så snart vi fik den endelige rapport fra Kammeradvokaten. Og de oplysninger, vi har stående ulovligt i registret, sletter vi. Det er ikke sådan, at vi har et register, vi ifølge loven ikke må have,« siger han.

Skatteminister Karsten Lauritzen afventer nu, at det omfattende analysearbejde fra Kammeradvokaten og konsulentfirmaet Accenture er afsluttet. Det ventes at ske i løbet af nogle uger. Herefter vil skatteminister Karsten Lauritzen beslutte, om EFI helt eller delvist skal skrottes. Om den ulovlige indhentning af persondata siger skatteministeren i dagens udgave af Berlingske:

»Det er fuldstændig uforeneligt med skatteborgernes retssikkerhed, hvis Skats systemer bevirker, at persondataloven brydes. Jeg er netop blevet oplyst, at Skat har stoppet den funktionalitet, der har indhentet de data, der her er tale om, samt de pågældende beregninger, der ikke er hjemmel til. Hvis det viser sig, at der er andre steder i inddrivelsessystemet, hvor der anvendes persondata uden hjemmel, skal vi have det stoppet straks.«