Ulla Tørnæs: Her skal der optages færre studerende

12 uddannelser på ikke mindst erhvervsakademier og professionshøjskoler skal fra næste år optage knap 800 færre studerende, fordi de efterfølgende jobudsigter er for ringe.

Ulla Tørnæs: »Uddannelse skal føre til job. Det må være målet.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

For tredje år i træk giver en uddannelses- og forskningsminister en række videregående uddannelser besked om at skære i optaget af studerende på en række uddannelser med »systematisk høj ledighed«, som, det hedder.

Denne gang er det i særdeleshed overbygningsuddannelser på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, der skal foretage en såkaldt dimensionering af en række top op- eller overbygningsuddannelser. Fra næste år skal de sammen med en række kandidatuddannelser på bl.a. RUC dimensionere med i alt 776 studerende.

Dermed fortsætter den nuværende minister, Ulla Tørnæs (V), det arbejde med at begrænse optaget på uddannelser med dårlige jobudsigter, som den tidligere regering med uddannelses- og forskningsminister, Sofie Carsten Nielsen (R), påbegyndte i 2014. Det år blev det besluttet at dimensionere optaget på en lang række uddannelser med 3.460 pladser fra 2015, i år var det blot 60 pladser, og fra 2017 altså 776 pladser på i alt 12 uddannelser.

Ifølge Ulla Tørnæs »handler det om at sikre, at vi får et bedre match mellem uddannelserne og det, erhvervslivet efterspørger«.

»Uddannelse skal føre til job. Det må være målet,« siger hun og henviser bl.a. til, at næsten hver femte studerende ender i ledighed efter en overbygningsuddannelse som professionsbachelor i design og business.

Ministeren noterer sig, at mange af top op-uddannelserne bliver udbudt på såvel dansk som engelsk.

»Jeg har gennem længere tid været bekymret for, at de mange internationale studerende, som går på de engelsksprogede uddannelser, ikke kommer i job i Danmark. Jeg har tillid til, at institutionerne er opmærksomme på balancen mellem de danske og engelske uddannelser, når de skal udmønte dimensioneringen,« siger hun.

Skal der ikke være fri adgang til uddannelse?

»Vi skærer jo ikke i antallet af uddannelser, vi dimensionerer. Institutionerne må gerne øge optaget på uddannelser med gode jobmuligheder. Vi vil bare ikke bruge uddannelseskroner der, hvor vi kan se, der er systematisk høj ledighed,« fortæller Ulla Tørnæs.

Formand for professionshøjskolernes rektorkollegium, Harald Mikkelsen, tager imod meldingen fra ministeren med forbehold. For, som han siger, så er »beregningsmodellen bag dimensioneringen ikke ufejlbarlig«.

»De tal, der før er blevet lagt til grund for dimensioneringen, har været relativt gamle. Vi vil nu se på, om det er det samme denne gang,« siger han:

»Når det er sagt, så er vi helt grundlæggende ikke interesserede i at uddanne folk til arbejdsløshed, så er der rent faktisk tale om overledighed, så er det selvfølgelig noget, der skal gøres noget ved.«

På Københavns Erhvervsakademi KEA skal der næste år optages 26 færre studerende på to uddannelser. Frem mod 2022 bliver det i alt til 104 færre studerende. Rektor Ingo Østerskov er i særdeleshed skeptisk over dimensioneringen af den ene af af de to uddannelser, professionsbachelor i webudvikling.

»Dimensionering er baseret på talt fra 2011-2013, det er lang tid siden,« siger han.

»Der er tale om en programmeringsuddannelse, og med den fart, digitaliseringen har, kan vi meget vel være i en situation, hvor ledigheden for den her uddannelse i dag er meget lav. Med den aktuelle forsyning til hovedstadsområdet af den her slags kompetencer kan vi meget vel være nede på en ledighed på en, to procent. Ikke desto mindre bliver der nu skruet ned for den her uddannelse hos os,« siger Ingo Østerskov og henviser til, at ledigheden blandt KEAs webdesignere i 2013 var under halvdelen af landsgennemsnittet.