Uledsagede asylbørn strander alene på asylcentre i et halvt år

Børn, der kommer alene til Danmark for at søge asyl, risikerer at strande på et asylcenter alene i et halvt år, skriver tv2.dk.

De uledsagede børn er omfattet af en asylaftale fra 2013, der slår fast, at der skal gå seks måneder, fra man kommer til Danmark, til man må flytte ud af asylcentret. Reglen rammer de børn, der uden deres forældre kommer til Danmark for at være sammen med familiemedlemmer, der allerede er i landet.

I 2014 kom der i omegnen af 800 børn til Danmark uden deres forældre for at søge asyl. Heraf er 36 børn omfattet af asylaftalen fra 2013, der betyder, at de har måttet bo alene på et dansk asylcenter, oplyser Røde Kors ifølge tv2.dk.

BNB