Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Ifølge Center for Modvirkning af Desinformation under Ukraines Nationale Sikkerhedsråd støtter fire personer med tilknytning til Danmark det russiske narrativ om krigen i Ukraine.
Derfor er de havnet på en liste med i alt 72 personer. En af dem er Li Xing. Han er professor på Aalborg Universitet, hvor han er tilknyttet Institut for Politik og Samfund. Han har været der de seneste ti år og har desuden kinesisk baggrund.
Til DR afviser Li Xing at være »prorussisk«. Ifølge professoren er fællesnævneren for de fire personer med tilknytning til Danmark, at de sidst i maj deltog på et videoseminar, der var arrangeret af den politiske tænketank Schiller Instituttet i København.
Her blev der angiveligt drøftet alternativer til den aktuelle sikkerhedspolitiske struktur i verden, som instituttet ikke mente skabte fred, men spændinger mellem lande, fordi verden deles op i lande, der enten er medlemmer eller ikke er medlemmer af den vestlige forsvarsalliance NATO. Ifølge Li Xing handlede konferencen ikke konkret om krigen i Ukraine
DR har forsøgt at kontakte de ukrainske myndigheder for at få vide, hvorfor de har udgivet en sådan liste, og hvilke konsekvenser det har, at man står på listen, men de er ikke vendt tilbage på forespørgslen.
Listen tæller blandt andet også den franske højrenationale politiker og tidligere præsidentkandidat Marine Le Pen og den prisvindende amerikanske journalist Glenn Greenwald.
Guide: Sådan ser du listen
Du kan se hele listen på de ukrainske myndigheders hjemmeside her.
Åbner du hjemmesiden med Google Chrome på din computer kan du højreklikke på billederne, hvorefter du skal vælge »Søg efter billedet med Google Lens«. Det er en app, der er tilknyttet browseren.
Når du har valgt denne mulighed, burde et vindue dukke op i højre side af din browser, hvorefter du kan vælge feltet »Translate«. Derfra kan du læse en grov oversættelse af, hvad de ukrainske myndigheder mener, personerne på listen har sagt eller givet udtryk for.
Vær altid kildekritisk over for de informationer, du bliver præsenteret for.