Uhyggelig udvikling i stenangreb: Nyt tilfælde på danskernes alternative rute

 
Mange danske biler er blevet ramt af stenkast på bl.a. den sydsvenske motorvejsstrækning E65. Der er endnu ingen afklaring om, hvem der kaster stenene. Video: Tobias Kobborg. Redigering: Sarah Sander. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De seneste dage har B.T. bragt en række historier om, hvordan danskere i bil på vej til og fra Ystad bliver angrebet med sten, hjulbolte og andre genstande fra rabatten.

Det har fået pendlere og feriespændte danskere til at søge alternative ruter, og en af dem er at køre via Trelleborg.

Men nu kan svensk politi fortælle, at en dansker onsdag aften blev ramt af en uidentificerbar genstand netop der.

Foto: Privatfoto.

»I går blev en dansker ramt af en genstand på E6-motorvejen tæt på Øresundsbroen,« fortæller Ewa Gun-Westford fra svensk politi.

Er du blevet ramt af et angreb på de svenske veje? Så vil B.T. gerne høre fra dig på sebj@bt.dk.

Danskeren kontaktede dog først politiet, da han kom hjem og opdagede, at han havde skader på sin bil efter at have hørt et brag tæt på Øresundsbroen.

Hidtil har angrebene kun fundet sted på E65-motorvejen, men det er altså ikke tilfældet længere.

Derudover oplyser Ewa Gun-Westford også, at man ser en større spredning på selve E65-motorvejen.

Sådan så forruden ud, efter at Carsten Petersen og hustruen var blevet ramt af en sten eller en anden genstand. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto.

»Vi har haft flere tilfælde tættere på Malmø og Svadala, men det er stadig mest centreret omkring Skurup,« siger hun.

Ewa Gun-Westford fortæller ligeledes, hvordan man tre gange fik såkaldte 112-opkald med angreb i går, som man kørte ud til, men det var uden held.

Interessant er det dog, at angrebene kom fra forskellige steder.

»Hvis det er den eller de samme personer, så må de flytte sig hurtigt. Vi vil dog ikke udelukke, at der er tale om nye 'efterabere', da det nu er blevet beskrevet så meget i medierne,« siger hun.

De bekymrede pendlere begynde i weekenden at efterlyse alternative ruter til turen mod eller fra Ystad, hvilket du kan se på nedenstående billede.

Her ser man, hvordan alternative ruter præsenteres. En af dem er navngivet som 'den med stenkast'. Fold sammen
Læs mere
Foto: Facebook.

Det er altså mulighed 3, hvor der nu har været et stenkast.

26 danskere fortalte tirsdag om deres forskellige oplevelser med de mange angreb. Den historie kan du læse her.