Uheld spærrer Djurslandmotorvejen

Læs mere
Fold sammen

Bilister på vej til Aarhus ad Djurslandmotorvejen skal måske overveje at tænke i alternative ruter.

Der er nemlig sket et trafikuheld tæt på afkørslen ved Lisbjerg, og det har spærret motorvejssporet i retning mod Aarhus, oplyser Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet ved endnu ikke, hvornår vejen åbner igen og afventer politiets melding.

Østjyllands Politi oplyser, at det er muligt at komme forbi uheldet i nødsporet, hvis man kører meget langsomt.

BNB