»Gå ikke blidt ind i den gode nat/ Alderdom bør brænde og rase når dagen hører op / Rás, rás imod lysets død,« skrev digteren Dylan Thomas. Og selv om det dramatiske magtopgør i Venstre i den forgangne uge endte med, at Lars Løkke Rasmussen forlod både partiets forretningsudvalgsmøde i Brejning og sin post som partiformand via en bagudgang, kan ingen beskylde ham for at gå stille ind i natten.
Løkkes rasen stod tværtimod til frit skue for alle med adgang til sociale medier, hvor han passivt aggressivt gjorde det klart, at han ikke kunne tolerere, at forretningsudvalget havde nedstemt hans administrativt-strategiske forslag om rækkefølgen af vedtagelse af henholdsvis politisk program og valg af formand på et senere landsmøde.
Del: