Ugen på kanten: Så længe det er vores slyngel ...

Foto: Collage: Wunderkind

Da den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt engang blev spurgt, om ikke en bestemt sydamerikansk diktator var en værre slyngel, svarede han angiveligt: »Jo – men han er vores slyngel.«

Så skulle det være på plads, og visdommen i den kyniske betragtning er heller ikke ligefrem gået af mode i dag – hverken i amerikansk udenrigspolitik eller i mange andre sammenhænge.

Selv om Donald Trump ikke er typen, der citerer sine forgængere, så var budskabet det samme, da han i denne uge gjorde regnebrættet op efter den lille krise, der havde været mellem USA og Saudi-Arabien, efter at slagtere fra sidstnævnte land havde hakket en kritisk journalist i småstykker i et konsulat i Istanbul. Under overskriften »Amerika først« konkluderede Trump, at der da var lidt problemer med menneskerettigheder i det arabiske diktatur og lidt med den der Yemen-krig, som koster så mange uskyldige livet, og det så heller ikke for godt ud med den journalistsag – men der var jo ingen beviser. Alt i alt småting i forhold til fordelene for amerikanerne i at have en ven i Mellemøsten, når den ven har penge og magt, lød The Donalds konklusion.

Hvem er Grundloven til for?

Det er nu engang besværligt, hvis de samme værdier skal gælde for alle. Tag nu for eksempel Grundloven, som man jo godt kunne mene udtrykte de grundlæggende værdier for Danmark: rettigheder, pligter, frihed og alt det der. Men så vidtfavnende er der ingen grund til at opfatte det, mente Dansk Folkepartis Martin Henriksen – Grundloven er for danskere, den har aldrig været tiltænkt turister, indvandrere, og hvad der ellers opholder sig her i landet af ukendte størrelser.

At samtlige juridiske eksperter gennem de sidste 100 år mener noget andet, det kunne Henriksen ikke rigtigt tage alvorligt – det var så deres holdning, han havde en anden. Det åbner unægteligt interessante perspektiver, hvis ikke engang politikerne gider tage lovene alvorligt – ikke mindst for fællesskabet og sammenhængskraften, som typisk er det, de fleste partier har gjort til slagord her i valgåret.

Men man forstår jo godt baggrunden for Henriksen og co.'s »Danmark Først«-strategi. Der er en del slyngler i det her land, som de fleste af os ikke oplever som vores. Og her tænker jeg ikke på Hvidovres Britta, selv om man godt nok skal passe på med at gå op mod den folkelige forargelse her. Spørg bare Hella Joof, som røg ind i en sand shitstorm, da hun forsøgte sig med et – ellers ret skarpt og sjovt – satirisk forstående venindebrev til Britta.

Langt mere skræmmende og udefrakommende virker slynglerne i hele det bandeuvæsen, der befolker de danske fængsler, lever i en parallelverden og gør visse områder i de større byer til utrygge steder. Og som i denne uge tilsyneladende viste sin brutale hævngerrighed, da den tidligere bandeleder og radiovært Nedim Yasar blev skudt og dræbt umiddelbart efter at have præsenteret sin bog om at forlade bandemiljøet hos Ungdommens Røde Kors på Nørrebro.

I skrivende stund ved man ikke noget om gerningsmanden, men det er selvfølgelig svært ikke at forbinde det med de kriminelle bander, der før har demonstreret deres vilje til at følge egne love frem for dem, vi andre har indrettet samfundet på. Og hvor en udbryder som Nedim Yasar, der ligefrem var et billede på, at der er en vej væk, var en torn i øjet.

Drabet overskyggede i nogen grad en sjælden og for de fleste positiv nyhed fra bandeverdenen. Efter års forsøg på at slippe af med Loyal to Familia-lederen Shuaib Khan blev han  i denne uge udvist af Højesteret – og så kunne selv DF bakke op om retssystemet.

Kultørt dansk folkekirke

Men ugen har også budt på andre nyheder, som man kan glæde sig over med »Danmark først«-brillerne på. Lars Mikkelsen har for eksempel fået en Emmy for sin rolle i »Herrens veje«, og det er da positivt, at TV-seere verden over på den måde får et billede af en noget mere kulørt dansk folkekirke, end de fleste kirkegængere kender til.

En anden lidt usædvanlig dansk eksport er næsehornet »Mandela«, der er sendt fra Djursland til Rwanda for at stifte en ny vild næsehornsfamilie. Og det er da skønt, at danske tykhuder på den måde kan sprede sig i verden.

Og så har vi overtaget den amerikanske tradition »Black Friday« og kunne fredag kaste os som forbrugende horder ud i tilbudsparadis.

I USA er den sorte fredag opstået som en forbrugsfest på bagkant af Thanksgiving-torsdagen. Den store amerikanske kalkunmiddagstradition, hvor man siger tak og måske en smule undskyld til indianerne for at have overtaget deres land. Her er der nogle, der kan tale om problematisk indvandring.

Indianere, kalkuner og sorte traditioner – det er altsammen meget langt fra slagtilbud i Magasin og Elgiganten – men skidt nu med det, når det bare er billigt.